66 / 285
Ankre og Salpeterbeholdningen, der hidtil havde havt Plads paa
Christi ansholm overførtes til andre Dele af Orlogsværftet.
Gamle Dok paa Christianshavn hørte endnu med til Orlogs
værftet. Den blev ved Resolution af 15. Juni 1871 afleveret til
Finansministeriet. Dokken blev dog vedblivende anvendt af Sø
værnet indtil Udgangen af 1872.
Vi har i Slutningen af Viceadmiral Z a c h a r ia e ’s Afhandling i
tidligere Numre af „Før og N u“ set, hvorledes de forskellige
Virksomheder var fordelt paa Terrainet, og vi skal nu se, hvor
ledes Tjenesten paa Orlogsværftet var organiseret.
Som højstbefalende over hele Virksomheden stod fra 1864
Chefen for Orlogsværftet, Kontreadmiral B ø ch er og under ham
sorterede:
Direktøren for Skibsbyggeriet, Maskin-, Hus- og Vandbygnings
væsenet, der under sig havde 2 Underdirektører, 1 for Skibsbyg
geriet og 1 for Maskin-, Hus- og Vandbygningsvæsenet.
Direktøren for Søartilleriet var Chef for Artillerikorpset, under
sig havde han en Undertøjmester, paa den Tid en Kaptain i Land
artilleriet.
Ekvipage- og Takkelmesteren, der foruden Ledelsen af Ekvipe
rings- og Takkelarbejder havde Tilsyn med Bevogtningen af Or
logsværftet, var Chef for Matroskorpset, Ekvipagekorpset og Brand
korpset. Til sin Assistance havde han 2—4 Inspektionsofficerer.
Paa Orlogsværftet var en Del af de Arbejder, der var nødven-
diggjort ved Sammendragningen, og som er nærmere angivne i
det foregaaende Hæfte, endnu ikke afsluttede. Disse Arbejder
fuldførtes i 1866 og i de nærmest følgende Aar.
Bekostningen ved samtlige Arbejder i Anledning af Sammen
dragningen*) fordelt paa de forskellige Finansaar var følgende:
I Finansperioden 1858—60 er bevilget............................ 97.800 Rd.
—
1860—62 -
—
275.000 —
—
1862—64 -
—
173.291 —
—
1864—66 -
—
44.460 —
*) En samlet Oversigt over de udførte Nybygninger, Forandringer og Arbejder
m. m. og Bekostningen herved findes i Tidsskrift for Søvæsen 1871 Pag. 75—79.
I Finansaaret.
. . 1866— 67
erbevilget
46.500 Rd.
1867— 68
-
—
20.800
1868— 69
-
—
115.262 —
1869—70
-
—
80.900 —
1870—71
-
—
71.600 —
925.613 Rd.
Heraf er tilbagebetalt til Finanskassen som ikke brugt
15.740 -
i alt U d g ift.. 909.873 Rd.
Bekostningen ved Sammendragningen var efter Lo
ven af 15. April 1858 anslaaet t i l .......... 1.687.000
Rd.
altsaa en Mindre Udgift ..
777.127 Rd.
Forsvarskommissionen, der var nedsat efter Krigen, afgav sin
Betænkning i Slutningen af 1866, men Rigsdagen blev først færdig
med Søværnsloven, saa den blev stadfæstet den 24. April 1868 og
den tilsvarende Lønningslov stadfæstedes 15. Maj s. A. Begge disse
Love sluttede med en Bestemmelse om, at de skulle forelægges
Rigsdagen til Revision i Finansaaret 1872--73, og hvis denne
Revision da ikke førte til nye Love, skulde der hvert Aar fore
lægges ny reviderede Lovforslag inden Udgangen af hvert Finansaar,
saalænge indtil der blev vedtaget ny Love.
Det var just ikke de bedste Arbejdsvilkaar, der blev budt Sø
værnet ved saadanne Love, der jo ikke skabte Ro, og særlig
uheldige blev Forholdene, da den politiske Kamp i Rigsdagen i
de følgende Aar tog sin Begyndelse, hvorved Forsvarssagen, i
Stedet for at være en Sag alle Partier kunde samles om, tvært
imod gav Anledning til Splittelse og Strid.
En anden væsentlig Fejl havde Søværnsloven, idet der ikke i
denne var fastsat nogen Flaadeplan, og følgelig heller ikke nogen
Byggeplan eller fast Nybygningskonto. Hver Gang, der skulde
bygges et nyt Skib, gav det Anledning til lange Diskussioner om
Skibets Art eller Stridigheder om der overhovedet skulde bygges
noget, og særlig uheldigt kom dette til at virke, da General
R a a s lø f f som fælles Krigs- og Marineminister gjorde Brud paa
de Forudsætninger for Nybygning af Flaadens Skibe, som man
havde fastslaaet i Forsvarskommissionen, idet han var en Mod-
Porten i Arsenalbygningen.
55