63 / 285
ministeren, Kontreadmiral S. A. B il le ved allerhøjeste Ordre en
blandet Kommission, sammensat af nogle af Marineministeriets høje
ste Embedsmænd, nogle Officerer af Marinen og nogle Medlemmer
af Rigsraadet eller andre Mænd af Anseelse, til at undersøge Or-
logsværftet i alle dets Forhold, dets Drift og dets Arbejdskraft m. m.
Denne Kommission afgav Betænkning den BO. December 1861. Yi
skulle af dette omfattende Aktstykke her kun anføre, hvad der
under Afsnittet „Om Værftets Bestyrelse“ findes indstillet en
stemmigt med Hensyn til Posten som Chef for Orlogsværftet, nemlig:
at Posten som Chef for Orlogsværftet fremdeles beklædes af en
af Marinens Officerer,
a t d er in d e n de v ed Love, A n o r d n in g e r og I n s tr u k s e r
a n v is te G ræ n ser g iv e s C h e fen fu ld M y n d ig h e d og A n sv a r
fo r V æ r fte ts D rift.* )
Nødvendigheden af Sammendragningen af de to Værfter havde
man for længe siden indsét. I en Artikel i „Tidsskrift for Sø
væsen“ for 1904, benævnet „Trekvart Aarhundrede“ skrives der
herom følgende:
Kommandør Winterfeldt havde som Medlem af Dokkommissionen
allerede i 1795 fremsat Tanken. Dog var det først efter 1807, at
denne Tanke begyndte at spire, men Tidsforholdene og Stats
kassens slette Tilstand hemmede dens Vækst. Først i 1831 syntes
der at komme lidt Liv i Sagen, idet der nedsattes en Kommission
til dens Behandling; denne indgav det følgende Aar sin Betænk
ning, som blev henlagt paa Grund af de knappe Tider. I 1836
indgav Kaptajn de Coninck paa eget Initiativ og med den oven-
meldte Kommissions Betænkning som Grundlag et Forslag des-
angaaende til Admiralitets-Kollegiet. Planen synes at have været
noget mangelfuld, men den vakte dog Marinens Opmærksomhed,
og i 1840 berøres den i Tidsskrift for Søvæsen, idet M. Liitken i
en Artikel om Besparelser i Marinen nævnede Gammelholms Fra
flytning og derved fremkaldte et længere Indlæg af daværende
Kaptajn Michelsen — den senere Marineminister — som søgte at
paavise Manglerne ved de tidligere fremsatte Planer og sluttede
med at erklære, at Foretagendet ikke kunde betale sig. Hans
Beregninger ere ganske oplysende, han anslaar saaledes Prisen
paa Gammelholms Grunde til 1 Rbdl., altsaa 2 Kr. pr. □ Alen.
Opmærksomheden var dog bleven vakt hos Befolkningen i Al
mindelighed. Dagspressen kom med Indlæg, og Arkitekten, Pro
fessor Hetsch, udgav under Henvisning til Tidsskriftet i Maj 1844
. en Piece med et Udkast til Gammelholms Bebyggelse. Han hen
stiller heri, at et Aktieselskab, men dog helst Staden Kjøbenhavn
selv, overtager Grundene til Forhandling. Han kæmpede ufor
trøden videre i de følgende Aar og udkastede Planer, hvoraf den
sidste var fremlagt paa en Udstilling paa Charlottenborg i 1855.
Et Par Aar tidligere havde Jernbanedirektør G. Skram udgivet
en Piece om Spørgsmaalet, ledsaget af en Plan, udarbejdet af
Conrad Seidelin.
Det næste Aar, altsaa 1845, nedsattes der atter en Kommission,
som ikke forhastede sig og derfor først, efter at den i April 1851 —
da van Dockum var Minister — var bleven forstærket med ny
Medlemmer, afgav sin Betænkning i August samme Aar.
I Maj 1856 tog C. van Dockum endelig i Tidsskriftet med
Kraft fat paa Sagen. Han benyttede i sit Indlæg vel tildels den
sidstnævnte Kommissionsbetænkning, men kritiserede den paa
forskellige Omraader og sluttede sig for øvrigt til den sidste af
Hetsch udarbejdede Plan. Hans Vurdering af Byggegrundene
viser klart, i hvor høj Grad Forholdene havde forandret sig siden
1840, idet de nu vurderes til 10 Rbdl, 20 Kr. pr. □ Alen. — Man
gaar ingen for nær, naar man hævder, at han gennem Tidsskriftet
har givet det afgørende Stød til at fremme dette for Hovedstaden
og for Flaaden saa vigtige Foretagende. I 1858 nedsatte Marine-
ministeriet, efter Forhandling med Finansministeriet, nemlig den
Kommission, hvis Betænkning blev afgørende. Et Lovforslag des-
angaaende indbragtes i Rigsraadet, og derved fremkom Loven af
15. April 1858, hvorved det ny Kvarter indlemmedes i vor
Hovedstad“. Den omhandlede Lov havde følgende Ordlyd:
§ .1. Paa Nyholm bliver efterhaanden at opføre de Værksteder,
Magasinbygninger og øvrige Indretninger, som ville være
nødvendige til at træde istedetfor de Bygninger o. s. v., der
nu haves paa Gammelholm. Bekostningen ved de fornødne
Anlæg paa Nyholm, deri indbefattet Vand- og Gasledning,
samt ved Forandring af Marineministeriets Bygning og ved
Opførelse af et Arrest- og Retslokale er anslaaet til 1,687,000
*) Udhævet af G. H . E. Z.
Rd. R. M., hvoraf atter paaregnes ved den senere Realisation
af Gammelholms Grund (§ 4) at komme til Indtægt for
Statskassen 1,583,400 Rd,
§ 2. Til ovennævnte Anlæg stilles for Finantsperioden 1858—60
97,800 Rd. R. M. til Marineministeriets Raadighed. Hvormeget
der i de senere Finantsperioder dertil skal anvendes, bliver
hvergang at bestemme ved Lov.
§ 3. Marineministeren meddeler i hver ordinair Rigsraadssainling
Beretning om Anlægets Fremskridt.
§ 4. Efterhaanden som Anlæget af tilsvarende Værksteder o. s. v.
paa Nyholm tillader det, bliver Gammelholms Grund med
de derpaa værende Bygninger at afhænde. Hvorefter alle
Vedkommende sig have at rette.
Paa Nyholm toges nu straks fat paa de i Anledning af Værf
ternes Sammendragning nødvendige Arbejder. Paa begge Takkel
ladshusene tilbyggedes en Etage, og det nordre Hus indrettedes
til Hovedmagasin. Endvidere byggedes der paa Frederiksholm et
Magasin til Kabysser og Jernvandknsser samt en ny stor Grov-
og Klejnsmedie. En Interims Jernliauge oprettedes. Der indret
tedes et Magasin for kasseret Gods i Delehavens søndre Skure,
og den lille Smedie indrettedes til Magasin for Beg og Tjære.
Endelig byggedes bl. a. paa samme 0 den store Kontorbygning
og et nyt Tømmerværksted, og i den sidstnævnte Bygning ind
rettedes der Lokaler for Marketenderiet. En Bygning til et Baade-
oplagshus og Arbejdssted opførtes, og 2 Rundholts Skure indrettedes
til Mastearbejdshus. Paa Arsenaløen indrettedes Fadeværks- og
Proviantmagasin i Arsenalets nordre Sidefløj, hvorfra Rapertværk-
stedet flyttedes til Drejerværkstedet. Proviantgaardens Behold
ninger overflyttedes derefter til Arsenalet. Den Marinens Stabs
læge tidligere tilhørende Beboelseslejlighed i Søkvæsthuset ind
rettedes til Brug for Chefen for Orlogsværftet.
Forbindelsen mellem Værftets Øer forbedredes. Der anlagdes
en fast Bro mellem Nyholm og Frederiksholm. Mellem Frederiks
holm og Arsenaløen byggedes der en Svingbro. Dokøen og
Frederiksholm vare jo allerede forbundne ved en saadan Bro.
Opfyldning og Planering foretoges for Anlæg af en Vej langs
Bodenhoff’s Plads mellem Christianshavn og Arsenaløen, og der
opførtes en Pælebro, kaldet Værftsbroen, fra Arsenaløen til den
ny Vej. To murede Vagtbygninger opførtes ved Broen.
Opfyldninger foretoges og Bolværker opsattes. Ny Veje anlagdes
gennem Værftet og forsynedes med Sporveje. Gas- og Vandled
ninger nedlagdes gennem Værftet.
Da Øen Christiansholm i 1866 bortsolgtes til Aktieselskabet
„Christiansholms Fabrikker“, blev Øen fraflyttet, og Kontorer for
Tøjmesteren og hans Personale indrettede i den tidligere Anker
stoks Bygning paa Dokøen.
Gammelholm afvikledes efterhaanden som Forholdene tillode det.
Holmens Kanal blev opfyldt i Aarene 1860—61. Sejldugsvæver-
Værkstedet ophævedes i 1859, efter at Garnbeholdningen var for
brugt. Paa Reberbanen blev den havende Beholdning af Hamp
og Garn m. m. oparbejdet til Tougværk, hvorefter Banen ned-
lagdes den 1ste April 1861. Bødkerværkstedet tilligemed Fade
værksmagasinet henflyttedes samme Aar til Proviantgaarden,
hvorfra det senere flyttedes til Nyholmsværftet. Den 1ste Novem
ber 1862 bleve Grovsmedeværkstedet og Klejnsmedeværkstedet
overflyttede til den paa Frederiksholm nybyggede Smedie. Brad-
bænken blev nedlagt den 1ste April 1862, og Baade- og Maste-
værftet overflyttedes til Frederiksholm i 1866.
11863 flyttede Chefen for Orlogsværftet, Viceadmiral C.E. Mourier,
og Kontorerne over til den ny Kontorbygning paa Frederiksholm.
I en Rude i Sekretariat og Kommandokontoret i denne Bygning
er graveret „23de September 1863“, og dette skal ifølge paalidelig
Overlevering være Indflytningsdatoen.
Efter fuldendt Rømning afleveredes den sidste Del af Gammel
holm den 1ste Juli 1866 til Finansministeriet.
Som bekendt skete Ombygningen af Holmen paa en ret haard-
liændet Maade; havde man fulgt Prof. Hetsch’s smukke Plan fra
1853, vare baade Marineministeriet, Hovedmagasinet og andre
interessante Partier bievne bevarede. Den trøstesløse Stenørken,
der har afløst al den gamle Hygge, hører til de Ting, som man
har ondt ved at forsone sig med.
Gammelholms Saga var forbi; det gamle idylliske Værfts Tid var
omme. En ny Tid var inde, og der forestod en rivende Udvikling
af den maritime Krigsteknik, som skulde medføre en dertil svarende
Udvikling for Flaademateriellets og Orlogsværftets Vedkommende.
52