61 / 285
var optagen af en „Mastegrav“. den „indre“, hvor Mastetømmer
laa nedsænket under Vandet; den havde 2 Indløbskanaler, over
hvilke der var lagt Broer, og imellem disse laa den saakaldte
„Smalø“, der paa begge Sider havde en Beklædning af tilhuggede
Sten. I Havnen langs Smaløens ydre Side var der en med Pæle
og Bomme indhegnet „ydre“ Mastegrav. I denne laa der Svøm-
meflaader, som bleve benyttede af Garnisonen og af nogle af
Byens Drengeskoler.
Ved den indre Mastegrav laa „Barkasseskuret“, hvori de store
Rofartøjer bleve
byggede og repa
rerede; her blev
ogsaa, i en sær-
skildt Afdeling,
den smukke,
gamle„kongelige
Chalup“ opbeva
ret. Naar man
havde passeret
over hele Smal-
øen, kom man ind
paa „Masteværf-
te t“, der ved en
Mur var adskilt
fra Nyhavn,
Charlottenborg
Siden. I Muren
var der en Port,
som var aaben i
Svømmetiden,
men iøvrigt kun
ved Særegne Lej
ligheder. Dette
Punkt af Gam
melholm kaldtes
„Frossenborg“
og Porten altsaa
„Frossenborg-
Porten“. PaaMa-
steværftet fand-
tesdetstore „Ma
ste Arbejdshus“,
hvor Flaadens
Master, Mers og
Rundholter bleve
forfærdigede, et
mindre Arbejds-
skur og et lille
Bindingsværks
hus med Maste-
magerens Kon
tor. Op til Muren
mellem Porten
og Bolværket laa
der et grundmu
ret Hus paa én
Etage, og i dette
var der indrettet
en lille Smedie, hvor Masteværftets Smedearbejde blev udført,
en Vagtstue for de her vagthavende Soldater og endelig et Lokale
for en Opsigtsbetjent. Umiddelbart ved denne Bygning var der
en Landgangstrappe; imellem denne og Christiansholm blev der
med 2 Fartøjer vedligeholdt en stadig Færgeforbindelse, og her
gik altsaa Persontrafiken mellem Gammel- og Nyholm.
Vi ere nu færdige med vor Vandring gennem det gamle, tildels
endog ærværdige Værft. Den lange Fredsperiode, som gik forud
for den slesvigske Treaarskrig, med de efter Flaadens Ran spar
somme Udrustninger og de faa Byggearbejder havde efterhaanden
gjort Værftet til en temmelig stille og næsten idyllisk Plet in
denfor den Stenmur, som dannede Grænseskellet ud imod Gaden.
Administrationsbygningerne med de skyggefulde Haver, Maste-
magermesterens, Baadebygmesterens og flere andre hyggelige
Kontorer, skjulte bag frodige Frugttræers Grene, det gammeldags
Præg, som var fremherskende over alt derinde, bidrog jo altsam
men til at skabe Idyllen. Og ovre fra Nyholms udstrakte Marker,
hvor Heste og Over-Ekvipagemesterens Køer stode i det saftige
Græs, lød i Sommertiden Tøjrekøllens Slag og Leernes Klang,
naar Admiralens Sluproere var ude at høste, og det duftende Hø
i Pramme blev ført fra Nyholm over til Stalden ved Over-Ekvi
pagemesterens Bolig paa Gammelholm. Det var ikke saa lidt
Mælk, som produceredes der i sin Tid. Mælken skal have været
særlig god, Markerne paa Nyholm paa det oplagte Mudder stode jo
ikke meget tilbage for Markerne i Marskegnene, og der var stor
Rift fra Byen om at komme paa Ekspektancelisten hos Over-Ekvi-
pagemesteren
for at opnaa at
kunne faa Mælk
fra hans Køer.
Ja, det var den
gang at en
Værftschef hav
de saadanne Bi
indtægter.
Senere bortlici
teredes Høslet
ten paa Orlogs-
værftet for en
ringe Sum.
Med Admira
litetets Ophævel
se, Marinemini-
steriets Oprettel
se og Udbruddet
af den slesvig
ske Treaarskrig
forsvandt Idyl
len paa Værftet.
Der var ingen
Arbejdskraft til
overs til de sæd
vanlige Foraars-
arbejder i Haver
og Vænger, men
til Gengæld rørte
der sig i alle Ma
gasiner og Værk
steder samt om
bord i Skibene,
som laa under
Ekvipering, et
Liv, som det
gamleVærft ikke
havde set Mage
til i mange Aar.
Forinden vi gaa
over til Afviklin
gen af det gamle
Værft, skulle vi
gøre Rede for
nogle i Aaretl856
gennemførte vig
tige Ændringer i
Marinens Orga
nisation. Af Motiverne til et Lovudkast til en Lønningslov for
Sø-Etatens Officérskorps, som forelagdes for Rigsraadet den 12te
Marts 1856, skal følgende Uddrag anføres:
„Forandringen af Commandoforholdene iland er foranlediget
ved, at den nu bestaaende Divisions- og Compagnie-Inddeling har
efter lang Erfaring viist sig uhensigtsmæssig. Forandringen gaar
ud paa at hæve Divisions-Inddelingen, og at henlægge det faste
Mandskab under Holmens Over-Eqvipagemester, der saaledes vil
komme til at staae i Spidsen for Værfterne, og tillige faae Com-
mandoen over Mandskabet. O v e r -E q v ip a g em e s te r -P o s te n
b liv e r d e r v e d a f en m ere in d g r ib e n d e V ig tig h e d for
M arinen,*) og den Officeer, der ansættes i denne Post, bør for-
meentlig uiinodsigeligen beklædes med den høieste Charge i Ma
rinen, altsaa være Admiral.“
I Rigsraads-Udvalgets Betænkning over nævnte Lovudkast ud
tales følgende :
*) Udhævet af G. H. E. Z.
Boths Plan over København i 1860.
Viser Nyholm sværftets Udstrækning ved Sammendragningens Tid. (Efter Original i Havnevæsenets Arkiv).
50