59 / 285
„Spaanehave“, der tillige var Opbevaringsstedet for kasserede
Inventariesager, gammelt Sejldug, Tovværk og lignende, som blev
opsamlet for at sælges ved Auktion. Umiddelbart ved Spaane-
haven fandtes „Staldgaarden“ med Stalden til Værftets 3 å 4 Par
velnærede „Materialheste“, samt med Skure til Arbejdsvognene,
Foderloft og Stald til 20 Køer.
Her paa dette Punkt af Gammelholm, altsaa paa den søndre
Side af den lange Bygning med Smedierne, laa „Over-Ekvipage-
mesterens Embedsbolig“; den havde en fri Plads foran sig, og
Facaden vendte over mod Nybørs. Foran Boligens Hovedindgang
fandtes en Forstue i en af Træ opført Overbygning; fra dennes
Forkant og hen til Hjørnet af Vejerboden strakte sig et Planke
værk, og bag dette laa Over-Ekvipagemesterens lille Have med
skyggefulde Træer, Lysthus, Mistbænke o. s. v. Selve Bygningen
var prunkløs, kun opført af Bindingsværk og Mur, men den
havde dog et tiltalende, anseligt Ydre, saa at det straks var ind
lysende for Enhver, at her havde den Højstbefalende sin Bolig;
den havde to Etager foruden Kælder. En Skildvagt var posteret
ved Indgangsdøren. Bygningen havde 2 Sidefløje, i den ene af
disse havde Konstruktions- og Regleringskommissionen sine Lo-
flrkantet Plads, som paa 4 de Side tildels begrænsedes af Gamle-
Søkort-Arkiv, hvis Gavlmur man i Reglen passerede for at fort
sætte Vejen længere ned ad Gammelholm. Man fik da straks paa
venstre Side „Trunken“, en grundmuret, meget gammel, vistnok
Gammelholms ældste Bygning ; den bestod af to meget solide Hvæl
vinger og blev benyttet til Beg- og Tjæreoplag, men var ifølge et end
nu eksisterende gammelt Kort over Bremerholm oprindelig Fængsel
for de Forbrydere, der vare idømte Arbejde i Bremerholms Jern.
„Fangekirken“ har ifølge samme Kort ligget paa den Plads, hvor
ovennævnte til Sejldugsvæveri og Sejlmagerværksted anvendte
Bygning var opført. Bagved Trunken laa Kalkgaarden med et
lille Hus til Kalkslagning, og man skulde nu for at fortsætte sin
Vej passere rundt om Bassinet „Gamle-Dok“.
Gamle Doks Historie er allerede anført i Tidsskriftets forrige
Hefte, Pag. 12 og 13, og skal derfor ikke gentages her. Dokken
var nu et Havnebassin for Nordbaade og lignende mindre Fartøjer.
Vi gaa nu videre og trætte straks paa Gamle-Doks østre Side
den mægtige „Reberbane“, der strakte sig fra Gammelholms
Grænse ved Kongens Nytorv og næsten helt ned til Bolværket ved
Havnen, saaledes at den omtrent spændte over hele Gammelholms
Marineministeriets Bygning paa GI. Holm.
(Efter Thuras H afnia liodierua).
kaler. I Haven her nød det i sin Tid jævnlig omtalte „ældste
Morbærtræ i Danmark“ omhyggelig Pleje; Grenene bleve under
støttede af Pæle og dækkede med Cement, men til Trods for sin
høje Alder bar det ogsaa hvert Aar ypperlige modne Bær. Da
Bygningen i 18(13 paa Grund af Gammelholms Fraflytning blev
nedreven, Haven sløjfet, og Plankeværket som Følge deraf faldt,
stod det gamle Træ, tæt behængt med halvmoden Frugt, prisgivet
Gadeungdommen og omringet af de sørgelige Ruiner af Gammel-
holms fordums Herlighed.
Et Stykke fra Over-Ekvipagemesterens Bolig, nemlig ud for
Ankersmedien, fandtes en Bedding, hvor mindre Skibe eller Pram
me kunde landsættes til Reparation eller Ophugning (I sin Tid
byggedes Brigger og andre saadanne Fartøjer paa denne Bedding),
og tæt herved laa, parallelt med Bolværket, en stor, grundmuret
to-Etages Bygning, hvis underste Etage var optagen af „Brad-
bænk“, „Materialbod“ og „Tømmerværksted“, øverste Etage og
Loftet var „Sejlmagasin“, hvor Flaadens Sejl laa opskudte, hvert
Skib for sig. Umiddelbart ved og omtrent vinkelret for denne
Bygning laa en anden to-Etages Bygning, der ligeledes var opført
af Grundmur. Underste Etage havde tidligere været Billedhugger
værksted, ogsaa Bødkerværksted, men var tilsidst „Sejldugsvæveri“;
øverste Etage blev anvendt til „Sejlmagerværksted“ og det der
med forbundne „Kompasmagasin“, „Bødkerværkstedet“ var lige
til det sidste anbragt i et Træskur, der laa imellem Hovedmaga
sinet og Smediernes Kulplads. De to ovennævnte, vinkelret for
hinanden opførte Bygninger og Ankersmediens Gavl omgave en
Bredde, idet der mellem Bygningens Gavl og Havnen kun var den
fornødne Plads til Passage. Dette Punkt af Gammelholm laa
ligeoverfor Dokken paa Christianshavn, og der var i Arbejdstiden
stadig Færgeforbindelse mellem denne Dok og en Landgangstrappe
ved Reberbanens sydlige Gavl. Til Reberbanen hørte flere Byg
ninger, som for største Delen laa ved dens nordre Ende, saaledes
et „Hampemagasin“, et Hus, hvori Drøj- eller Tjæremaskinen
fandtes, og endelig „Garnhuset“. Her, tæt ved Reberbanens nordre
Ende, fandtes den saakaldte „Gjethusport“, eller som den ogsaa
Mand og Mand imellem kaldtes „de Uærliges Port“, formodenlig
fremkaldt ved, at de Forbrydere, som i sin Tid vare dømte til at
arbejde i Bremerholms Jern, førtes her igennem. Porten førte ud
til Kongens Nytorv, men var kun aaben ved særegne Lejligheder.
Ved Reberbanens sydlige Ende førte en Bro over den tidligere
omtalte Banegrav ind paa Baadebyggerpladsen. Langs med Bane
graven laa det store „Chalupskur“, hvor Flaadens Fartøjer bleve
byggede, reparerede og opbevarede. Tæt ved Chalupskuret fandtes
et Skur til Opbevaring af Baadeværftets Træmaterialer samt en
grundmuret mindre Bygning, hvori Baadebygmesteren havde sit
Kontor, og den vagthavende Læge sit Lokale. Der laa ogsaa paa
Baadebyggerpladsen en Bedding, eller rettere sagt de ærværdige
Levninger af en Fregatbedding, som i c. 40 Aar ikke havde været
i Brug efter sin Bestemmelse, thi efterat Fregatten „Fylla“ var
løbet af Stabelen her i 1816, bleve vel mindre Skibe, f. Eks. Kor
vetten „Galathea“ i 1833, byggede her, men sædvanligt blev der
kun repareret Skibe paa denne Bedding. En stor Del af Pladsen