S_FørOgNu_Supplement1

Kraft, samt en Dampmaskine paa 6 Hestes Kraft til den daglige

Lænsholdning. Dokken skulde med alle 3 Pumper kunne lænses i hen

ved 6 Timer, naar der ikke var noget Skib inde. Det hele Arbejde

var fuldført i Begyndelsen af Sommeren 1858, og den 18de August,

efterat et Løb var opmudret ind til Dokkens Indløb, blev Dokken

aabnet i Hs. Majestæt Kongens Nærværelse, og Skruefregatten

Sjælland indsattes i Dokken.

Da den i Skotland umiddelbart forinden Krigen 1864 indkøbte,

paa privat Værft under Bygning værende Panserfregat (Danmark)

havde en Længde af 263 Fod, og altsaa var for lang til at kunne

indsættes i den ny Dok, maatte der snarest muligt fortages en

Forlængelse af denne. Dette kunde dog gøres paa en forholdsvis

hurtig og mindre bekostelig Maade, idet Trapper og Sledsker ved

Inderenden borttoges, hvorved opnaaedes en Forlængelse af Dokkens

Bund af omtrent 22 Fod, dog saaledes at den inderste Del af denne

kun fik en Bredde af 14

Fod. Denne Bredde var imidlertid til

strækkelig efter den Form, som de lange Skibes Forpart havde.

Trapperne bleve erstattede af andre Trapper i forskellige Løb.

I Aaret 1863 opførtes paa Dokøen, langs med Sydsiden af Dok

ken, et „Panserværksted“ med de fornødne Maskiner og Rulle

kraner. Allerede i 1864 forlængedes dette Værksted, og i 1865

opførtes en grundmuret Bygning med Jerntag paa Nyholm tæt

ved Beddingerne og indrettedes til „Jernskibsbygnings Værksted“.

Værftet paa Nyholm havde nu efterhaanden faaet en saadan

Udstrækning, at Gammelholm kunde overlades til Hovedstadens

Udvidelse, og de derværende Værftsafdelinger overflyttes til Nyholm.

Denne Overflytning, eller rettere Værfternes Sammendragning

paa Nyholm, eftersom de i næsten 180 Aar havde havt deres

Værksteder og Magasiner spredte paa begge Steder, kom til Ud

førelse i Aarene 1860—66.

Forinden det gamle Værft stedes til Hvile, vil det formentlig

have sin Interesse at tage et Overblik over, hvorledes det saa ud

og var- indrettet ved Slutningen af dets Tilværelse. Med den

.hosføjéde Grundtegning af Gammelholm 1856 som Vejleder, skulle

vi da i det væsentlige henholde os til den af Kontorchef H. Degen-

kolv i Aaret 1895 udgivne Beskrivelse af Værftet ved Grundteg

ningens Tidspunkt.

Gammelholm strakte sig fra Holmens Kirke til Nyhavn og be

grænsedes paa den ene Side af Børskanalen og Kjøbenhavns

Havn, paa den anden Side af gamle botanisk Have, Charlotten-

borg Slot, den militære Højskole, det kongelige Teater og Holmens

Kanal; hvor denne Kanal — omtrent hundrede Alen fra Holmens

gade — skar sig ind paa Gammelholms Grund for ved Gavlen af

Holmens Kirkes Kapel at udmunde i Børskanalen, begyndte en

Mur at danne Grænseskællet ud mod Gaden. En Port i denne

Mur var Hovedindgangen til Gammelholm. Over Porten stod der

med Metalbogstaver: Kongeligt Værft.

Indenfor Porten til højre laa „Gammelholms Hovedvagt“. I

underste Etage fandtes den vagthavende Officérs Lokale, Vagt

stuer, et Lokale for Brikkeuddelingen og de øvrige med Mand

skabets Morgenmønstring forbundne Forretninger, samt endelig

det Kontor, hvor alle Forretninger vedrørende det indkaldte

værnepligtige Mandskab bleve udførte, og som gik under Navnet

„Hvervingskontoret“ eller blot „Hvervingen“. I øverste Etage

havde Søetatens kombinerede Ret sit Lokale, og her var tillige

et Kontor for Justitssergeanten, der var Arrestforvarer; Bygningen

indeholdt nemlig de dengang bekendte, respektindgydende „Hol

mens Arrester“, der vist ikke uden Grund havde Ord for at være

særdeles „sikre“, og til hvilke derfor ogsaa Kjøbenhavns Politi

skal have taget sin Tilflugt, naar det havde meget farlige For

brydere at sætte under Forvaring. De værste — eller, om man

vil, de bedste — fandtes efter Sigende i Kælderen, i Niveau med

Vandet i Kanalen, som beskyllede Foden af Bygningens østre

Gavlmur. Arresterne maatte efter Nutidens Begreber vel kaldes

barbariske, men de have sikkert passet for den Tid, hvori de bleve

indrettede. Ligesaa Pælen, som i mange Aar opretholdtes paa

Gammelholm, hvor Delikventer fik de dem tilkommende Slag

Tamp nøjagtig udtalte.

For Holmens Kirke skal Hovedvagten i sin Tid have været en

ubehagelig Nabo, Vinduerne fra Arresterne og Vagtstuen i Stue

etagen vendte ud mod Kirkegaarden, og fra det aabentstaaende

Vagtvindue hørtes undertiden paa Søn- og Helligdage mindre

opbyggelige Sange og højrøstet Tale, til Forargelse for dem, som

gik til eller fra Kirke, vare til Ligbegængelse eller besøgte deres

kære Hedengangnes Grave paa Kirkegaarden. Dette Onde hæve

des dog ved Anbringelsen af udvendige Skærme for de omhand

lede Vinduer.

Paa Pladsen umiddelbart indenfor Indgangsporten, men til ven

stre for Porten og støttet op til den før omtalte Mur, laa et tegl

hængt Hus eller Skur, det kaldtes „Husarstalden“, og var indrettet

til Brug for Husarheste. Husarvagten oprettedes 1814 i Jøde

fejden, og Skuret kaldtes derfor ogsaa mange Aar efter, Mand og

Mand imellem, for „Jødevagten“; det havde et Par Gange i

Aarenes Løb fundet Anvendelse ved forefaldne eller befrygtede

offentlige Tumulter, og der var ved de i sin Tid meget omtalte

Optøjer ved Aarsskiftet 1858—59 sidste Gang Tale om at benytte

det efter Bestemmelsen.

Naar man havde passeret Facaden af Hovedvagtsbygningen,

kom man til Broen, som lige for Indgangsporten førte over Ka

nalen. For Enden af Broen var der en Stakitport, og indenfor

denne laa der tilvenstre et ganske lille, grundmuret Hus til Brug

for den dér om Dagen postérede Opsigtsbetjent, der skulde kon

trollere al Ind- og Udpassage af Personer og Gods.

Bag ved Betjenthuset fandtes Klokkegalgen med den Klokke,

man hver Arbejdsdag lod „lyde“ i en halv Time for at kalde

Mandskabet til Arbejde; nøjagtig Kl. 5 Morgen ophørte „Klokke-

lydningen“ om Sommeren, og Klokkens sidste Slag var Tegnet til

Portens Lukning; kun de Arbejdere, der vare komne indenfor

Porten, fik Brikke. Ogsaa ved Arbejdstidens Ophør om Efter

middagen (fra 1ste December til 15de Januar Kl.

, den øvrige

Tid af Aaret Kl. 4) lod man Klokken lyde et Øjeblik. Mand

skabets Ind- og Udpassage fandt kun Sted ad denne Port, de 2

andre Porte paa Gammelholm vare som Regel lukkede. Beboerne

ved Holmens Kanal og i de tilstødende Gader vare vante til

Klokkelydningen i den tidlige Morgenstund, og Ingen besværede

sig derover; men da Klokken blev flyttet til Porten ved Nyhavn

som Følge af, at Gammelholms Fraflytning var paabegyndt, og

det sydlige Terrain afgivet til Bebyggelse, klagede Nyhavns Be

boere over denne Forstyrrelse af deres Morgenro, og Klokken

maatte indskrænke sin Virksomhed.

Skraas for Broen, til venstre, laa Marineministeriets (tidligere

Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets) smukke Bygning med

en temmelig anselig aaben Plads foran sig; det var en stor hvid,

monumental Bygning i Barokstil, med 2 Etager foruden Kælder.

Det fremtrædende Midterparti bar en med Forziringer prydet

Frontispice, og Taget var afbrudt, beklædt med sorte, glaserede

Teglsten. Bygmesteren var den bekendte P h ilip de L a n g e , og

Bygningen maa betragtes som denne dygtige Mands Hovedværk

(Philip de Lange havde ogsaa for Marinen opført den store Maste-

kran paa Nyholm og vistnok ogsaa de 2 store Takkeladshuse paa

Frederiksholm). I Bygningen fandtes Ministeriets Kontorer, Mini

sterens egne Lokaler samt en Parolstue, et Foredragsværelse og

Bibliotek for Flaadens Officerer, endvidere Kontorer for Ekvipage

mesteren og Inspektionsofficererne.

Langs med Holmens Kanal laa „Hovedmagasinet“, adskilt fra

Kanalens Bolværk ved en græsbevokset Strimmel Jord, hvor om

Sommeren Ekvipagemesterens Ged græssede. Denne store Bygning

er allerede beskrevet og afbildet i Tidsskriftets forrige Hefte,

Pag. 13. Af den ældre Del af Magasinet (den Del, som blev

reddet fra Branden 1795), og som kun havde én Etage, blev et

Stykke i 1839 afdelt ved en Brandmur og overladt til det konge

lige Teater til Malersal og andet Brug; det var af denne Grund

sat i Forbindelse med Teatret ved en Gangbro, der førte over

Kanalen, idet denne her for Enden af Magasinet — altsaa mellem

dette og Teatrets Grund — dannede en ret Vinkel og gik i østlig

Retning, for derefter, under Navn af „Banegraven“, at gaa under

Reberbanen, løbe parallelt med dennes østlige Side og endelig

udmunde i Havnen; dens Munding her laa lige overfor Dokken

paa Christianshavn. Den mellem Magasinets 2 Fløje liggende

Pavillon havde 3 Etager; i de to nederste opbevaredes Flaadens

Arkiv, og i den 3die, der udgjorde en eneste stor Sal med Vin

duer baade mod Øst og Vest, var Orlogsværftets Modelsamling

opstillet. Pavillonen blev, som tidligere omtalt, ikke nedrevet

ved Gammelholms Fraflytning, men blev omdannet til Brug for

Studenterforeningen.

Bagved Marineministeriets Bygning laa „Ekvipagemesterens

Embedsbolig“, en grundmuret Bygning med 2 Etager og Kælder;

umiddelbart ved Huset laa en smuk, skyggefuld Have, omgiven

af et Plankeværk. Et Stykke derfra og i lige Linie med denne

Bygning laa et andet Hus med 2 Etager, der gik under Navnet