123 / 245
Et ukendt kapitel a f den københavnske privilegiesag 1660-61
Medalje med Frederik III's og dronning Sophie Amalies portræt. At uddele fyrstelige por
trætter i guldkæder var en ganske almindelig gunstbevisning i det 17. århundrede. Over
raskende er i denne sammenhæng snarere mængden. Københavns fire borgmestre og alle
32 mænd fik hver en sådan medalje i guldkæde den 12.juli 1661. Den kgl. Mønt- og
Medaillesamling, Nationalmuseet.
mod kongen. En anden svensk diplomat, Gustav Duwal, befandt
sig i Helsingør og kunne fortælle, at stænderne var misfornøjede
med de nye privilegier, men hans hjemmelsmænd var næppe hel
ler københavnere.22
Kongens København
Noget tyder på, at det ikke var forgæves, at byens vise fædre i
brevet af 13. marts 1661 havde gjort kongen opmærksom på, at
såfremt privilegierne af 24. marts 1659 blev bekræftet og forbed
rede, ville byens indbyggere »aarsag haffue, sig disz meehre med
underdanigst goed affection, saa willig som plichtskyldig, at
beflitte, och wind paa legge E. Maitt (:om nogit, som tilforne
uformoedelig, huilket Gud naadeligen affwerge, igien paakom:)
deris underdanigst troe tiennist, hielp och bistand fremdeelis udj
gierningen at betee«. Dette var næppe alene en hentydning til
faren for et svensk angreb, for efter krigerkongen Karl X Gustavs
død styredes Sverige af en formynderregering, der syntes opsat
på fred. I langt højere grad tog ordene sigte på faren for en kon
trarevolution. Præsident, borgmestre, råd og de 32 mænd opfor
121