124 / 245
Sebastian Olden-Jørgensen
drede med disse ord kongen til at skaffe det nye enevældige regi
me indenlandske støtter ved at lade Københavns privilegier stad
fæste. Det var et sprog, kongen og hans rådgivere kunne forstå,
og med Københavns privilegier af 24. juni 1661 kom man så vidt
muligt byens ønsker i møde. Selv om man til borgernes store for
trydelse ikke undlod at befæste Kastellet ind mod byen, fortsatte
Frederik III og hans arvinger med at pleje det gode forhold til
residensstaden.23 Dette gode forhold havde rod i begivenhederne
under svenskekrigene, men der
realpolitisk art.
NOTER OG HENVISNINGER
1. Den nyeste fremstilling med fyldige
henvisninger til kilder og sekundærlit
teratur er
Leon Jespersen:
Den køben
havnske privilegiesag 1658-61 og
magtstatens fremvækst. Nogle udvik
lingslinjer.
Nils Erik Villstrand (red.):
Ku-
stbygd och centralmakt 1560-1721. Hel
singfors 1987, 157-183. I Historiske
Meddelelser om København er privile-
giesagen behandlet i
Villads Christensen:
Belejringen 1658-60 og Københavns Pri
vilegier, 2. rk. I (1909) 1-46 og i
Gunnar
Olsen:
Borgerne under belejringen, 4. rk.
VI (1959-60) 9-60. De fleste af kilderne
findes i O.
Nielsen:
Kjøbenhavns Diplo
matarium. I-VIII København 1872-84
(herefter forkortet KD).
2. Privilegierne af 24/3-1659 i KD I, 702-4,
brevene til kongen af 26/4 og 9/6 1660 i
KD I, 715-21.
3. KD I, 718 og 720 f. (kongens svar ved
Erik Krag). Borgerne reagerede ved i et
brev af 18/7-1660 at redegøre for deres
tolkning af privilegierne: KD I, 722-25.
4.
Svend Ellehøj:
Rettens grundlæggelse i
Povl Bagge
m.fl. (red.): Højesteret 1661-
1961. Kbh. 1961 bind I, 1-52;
Svend Elle
høj:
Forfatningsspørgsmålet i Danmark
fra oktober 1660 til januar 1661 i Histo-
riallinen Arkisto 63 (Helsingfors 1968)
175-84. Ny støtte for sammensværgel
sesteorien findes i
Asger Svane-Knudsen:
Borgerstanden og arverigeforslaget på
stændermødet 1660 (
Leon Jespersen &
Asger
Svane-Knudsen:
Stænder og
magtstat. Odense 1989, 77-210) samt i
var også andre grunde af mere
Sebastian Olden-Jørgensen:
Den politiske
proces på stændermødet 1660. Historie.
Jyske Samlinger. Ny række 20 (1993) 44-
71.
5. Knud Wolffs dagbog, aftrykt i
N. D. Rie-
gels:
Forsøg til den Femte Christians Hi
storie. Kbh. 1792, 45.
6. Brevet er gengivet som bilag I nedenfor.
Følgende afskrifter er mig bekendt: Det
kongelige Bibliotek GKS 2700 4° (nr.
15), GKS 3232 4° (nr. 11), Rigsarkivets
håndskriftsamling IV H 17 (nr. 3). Af
skrifterne har kun ortografiske afvigel
ser indbyrdes og er alle taget efter nu
tabte originaler i Gehejmearchivet. Bre
vet har været kendt i litteraturen, efter
som det nævnes i C. O.
Bøggild-Ander-
sen:
Statsomvæltningen 1660. Kbh.
1936, 85 f.
7. Wolf hos Riegels 52 f., Hans Rhumans
dagbog i Danske Samlinger 2. rk. II,
122
.
8. Jvf. Olden-Jørgensen 67.
9. /.
Lindbæk:
Aktstykker og Oplysninger
til Statskollegiets Historie 1660-1676 Ji
ll Kbh. 1903-10) I, 2-3; GKS 634 b 2° (nr.
22 fol. 13. v.), jvf. Bøggild-Andersen
1936, 421.
10. Notitsen er gengivet som bilag II ne
denfor. Den findes i GKS 912 2° (læg e,
nr. 10). Håndskriften er den senere lov
kommissær Peder Lassens karakteristi
ske hånd, således som en sammenlig
ning med Rigsarkivets skriftprøvesam-
ling viser. Notitsen har så vidt vides ik
ke været kendt i litteraturen.
122