130 / 245
Spådomskunst og søstersolidaritet
A f Karen Hjorth
Konsistorium, det styrende råd på Københavns Universitet, fore
tog den 24. januar 1629 et forhør af en kvinde, som da sad fængs
let i kælderen på Københavns rådhus. Konsistorium havde
dagen før via Danske Kancelli fået tilsendt et brev fra Christian
4. om at undersøge, hvorvidt denne fængslede kvinde var spåko
ne.
Var der en spåkone i København?
Ja, der var sikkert mange, men det var ikke noget lovligt erhverv.
Forordning om troldfolk og deres medvidere af 12. oktober 1617
fastslog, at det var forbudt at signe, måle og mane, udpege visse
dage eller visse uger som velegnede til visse aktiviteter. Hvis man
gav sig af med den slags, ville man miste sin ejendom og blive
landsforvist. Det blev pålagt al øvrighed, bisper, præster, borg
mestre og fogeder
m.fl. at angive, tiltale og straffe de personer,
som drev den slags aktivitet, når de blev opmærksomme på det.
Sandsynligvis som følge af denne forordning var kvinden ble
vet fængslet, men da de københavnske tingbøger brændte ved
Københavns brand i 1728, kan man ikke vide, hvordan det er
sket. Dog kommer vi i denne sag alligevel i nærheden af tingbo
gen, for der blev læst op af den til oplysning af sagen i Konsistori
um.
Kongens brev
I et fælles brev af 23. januar 16291 til rektor og menige professorer
ved Københavns universitet, biskop over Fyns stift, Hans Mikkel
sen, biskop Morten Madsen, Århus stift, og hofprædikant Chri
sten Jensen anmodede Christian 4. om at få foretaget en under
søgelse. Hvordan sagen er kommet til hans og kancelliets kend
skab vides ikke. Han ville, at de ovennævnte lærde mænd »en
quinde ved naffnn Anneken som vdi raadhuus kielder her vdi
Kiøbenhaffn sidder anholden for eder fordrer, och aff hende erfa
128