Previous Page  131 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 131 / 245 Next Page
Page Background

Spådomskunst og søstersolidaritet

rer om hun haffuer nogen forstannd paa planneternis løb och

egenschab, som hun forregiffuer sig allene att haffue fuld vdi sinn

trygleri, som hun brugt haffuer, Och huis I aff hende erfarer, I det

vdi pennen forfatter och os lader tilstille, dermet scher vor vilge,

befallendis eder gud, schreffuit paa vort slott Kiøbenhaffnn den

23 januari anno 1629. Under vort signett. Christian«

Brevet blev modtaget på universitetet og registreret med denne

påtegning: »lest paa consistorio denn 24. januarii anno 1629«. Det

befinder sig nu i Københavns Universitets arkiv i Rigsarkivet.

Konsistoriums forhandlinger blev nedskrevet i protokoller, og af

protokollen for 1629 fremgår så, hvorledes denne undersøgelse

blev behandlet.2 Mødet var indkaldt på grund af det modtagne

kongebrev. Til stede var Resen, Plunius, Finke, Worm, Longo-

montanus, Hermann, Johs. Rasmussen samt de 2 biskopper, Mik­

kelsen og Madsen, nævnt i kongebrevet.

Forhøret

Kongens brev oplyste, at kvinden skulle sidde fængslet i rådhus­

kælderen, så først blev universitetspedellen sendt til byfogeden

på rådhuset med brevet for at hente den omtalte kvinde. Konge­

brevet er altså blevet forevist som hjemmel til at få fangen udleve­

ret. Pedellen kom tilbage med en kvinde, der hed Cathrine Hecht-

es, og besked fra byfogeden, at han havde ingen andre fængslet

med den anklage.

Kvinden blev spurgt om sit navn, og om hun kunne dansk,

hvad hun svarede nej til. På hvilket sprog, forhøret derefter er

ført, oplyses ikke, men vi kan formode, at det nok er hendes

modersmål, tysk. Hun oplyste nemlig at være født i Rostock, og

til spørgsmålet om hvordan hun var kommet i fængsel, forklare­

de hun, at hun var kommet til København 3 1 /2 år før i stor

armod og ubesindighed, fordi hendes mand var løbet fra hende

for at følge efter krigen og havde aftalt med hende, at hun kunne

finde ham i Danmark!

Da hun så kom med sine 3 små børn (her har referenten i margi­

nen tilføjet »huoraff nu kun itt lever«), fandt hun naturligvis ikke

manden og vidste derfor ikke, hvorledes hun skulle føde sig og

sine børn. Hendes værtinde, i det logi hun havde i Vognmands­

gaden, Anne Albrechts, rådede hende til at købe en PLANETBOG

129