135 / 245
Spådomskunst og søstersolidaritet
af Cathrine. Han afleverede bogen, og Cathrine fik den i hænder
ne og blev bedt om at demonstrere, hvordan hun bar sig ad, når
hun havde spået nogen efter den. Men Cathrine svarede, at hun
havde glemt, hvordan hun gjorde, fordi det var længe siden, hun
havde prøvet det. Hvad hun havde sagt, havde hun vel sagt efter
denne bog, men hun forstod sig ikke på planeternes løb eller
deres virkning på hinanden. Hun havde kun tydet bogen for at få
penge.
Derefter forhørte Konsistorium Anne Albrechts, der fortalte, at
Cathrine havde boet hos hende for 3 1 /2 år siden. Fordi hun var
fattig og talte om denne PLANETBOG, havde Anne rådet hende
til at købe bogen, så hun kunne tjene lidt til at føde sine små børn
med. Pengene til købet lånte Anne hende. Hun spåede så ved
hjælp af bogen og en almanak, og folk gav hende 2 eller 4 skilling
for det, undertiden mere og undertiden mindre. På professorer
nes spørgsmål svarede Cathrine, at hun kendte bogen fra
Rostock.
Så kom der pludselig ind i rummet en »hob« andre kvinder,
som ikke var indkaldt af Konsistorium, Maren Justus, Ingeborg
Beens, Else Møllers, Trine Marquarts og en mand, som hed Hans
Thomesen. De havde alle været naboer til Cathrine og sagde god
for hende. Hendes nuværende værtinde, Marie Bødkers, gav hen
de også et godt skudsmål og forklarede, at hun senest havde
ernæret sig ved spinden og kniplen.
Cathrine var ikke spåkone.
Konsistorium havde hørt nok og summerede op, at da Cathrine i
2 år ikke havde givet sig af med at spå, fordi hun selv havde
erkendt, at det var syndigt og forkert at bedrage folk, så var Kon
sistorium og biskopperne enige om, at svaret på kongens brev
måtte blive, at deres forhør havde vist, at denne kvinde ikke for
stod sig på himlens gang eller planeternes løb. Hun havde narret
folk med sin PLANETBOG.
Som afslutning på dagens forhandling noteredes til forhand
lingsprotokollen, at denne beslutning skulle nedskrives af nota
ren, sendes professorerne til godkendelse og derefter tilstilles
kancelliet. Desværre er brevet ikke bevaret i Danske Kancellis
arkiv.
133