140 / 245
Birthe Karin Fischer
Til væveriet var knyttet 6 arbejdere og tøjmagersvende, der alle
logerede hos Frentzel. De 4 af disse var militærfolk: 1 pensioneret
underofficer og 3 musketerer ved to forskellige regimenter.6 Hos
sig havde han desuden sin kone, svigermor, 3 børn og en tjeneste
pige. På dette tidspunkt havde man på fabrikken også 3 lærlinge,
men de boede hjemme.7
1 1763 følte Gasman, at fabrikken var så værdifuld, at han burde
have mere hånd om den. Der blev derfor købt en gård i Adelgade
med plads til at udvide med flere væve, samt ansættelse af en
bogholder, der som fuldmægtig også skulle passe fabrikkens dag
lige drift. Frentzel skulle betales som mester med 8 rdl. ugentlig
og samtidig oplære fuldmægtigen i sit erhverv. Gasmans ide var,
at fuldmægtigen skulle tage sig af alt det økonomiske og i det
hele taget give de ordrer, der skulle gives på fabrikken - og efter
hånden lure Frentzel kunsten af, så denne tilsidst kunne und
væres. Frentzel selv ville ifølge Gasman få et ubekymret liv!
Indtil flytningen var Gasmans og Frentzels forhold tilsyneladen
de nogenlunde velfungerende, men med flyttedagen og ansættel
sen af en fuldmægtig gik det galt. Frentzel havde pakket og
plomberet effekterne på Christianshavn. Den af Gasman nyansat
te fuldmægtig, ved navn Helm, pakkede ud i Adelgade - uden
vidner, så der var to opgørelser, der ikke passede sammen.
Dette blev årsag til det første af en lang række opgør, som kul
minerede den 21. juni, hvor Helm og Frentzel fik deres alvorligste
sammenstød. Gasman blev orienteret af Helm og svarede med at
opsige Frentzels beboelse til »Michaelis Fløttetid«.
Den opsigelse er Frentzel selvsagt ikke fornøjet med og svarer
tilbage, at han må have nøjagtig at vide, om han har lejet huset og
til hvilken husleje? Frentzel fortæller også, at han til dato havde
troet, at han, Frentzel, var interessent i huset. Frentzel vil ligele
des gerne vide, om fabrikken fortsat kan blive liggende, og om
Gasman vil trække sine penge ud, eller om »Fabriquen skal
fortsætte som tilforn«. »Thi« forsætter Frentzel, »hvor mit værk
er, der vil jeg og mine være, og jeg flytter ikke fra fabrikken, der
som mit værktøj ikke skal følge med.«
Når Frentzel har fået de rette informationer, vil han gå til Kom-
mercekollegiet, da han ikke mener, at Gasman har opfyldt sine
138