145 / 245
Tøjmagermester Frentzel
Spinding og yderst th. garnhaspning ca. 1800. Efter Keld Nielsen
m.fl.: Skruen uden ende.
Den vestlige teknologis historie, 1991, s. 59.
ste steder havde man faste dage for ind- og udlevering. Spinder
ne havde et mærke, hvormed det spundne garn blev forsynet ved
afleveringen, og fabrikken førte bøger over det. På den måde
kunne man holde øje med de forskellige spinderes spind.
Liebes fabrik havde i begyndelsen til huse i lejede lokaler, som
kostede 300 rdl. årligt. Fabrikken fik efterhånden en omsætning,
der gjorde, at Liebe i 1758 kunne købe sig en gård »i Fergestrede«,
hvor fabrikken blev indrettet på den bedst tænkelige måde; det
hele blev samlet under et tag, hvilket det ikke havde været før, og
hvad endnu bedre var: Han kunne også selv bo der. Ved at bo på
stedet kunne Liebe holde øje med, at hans arbejdere ikke bedrog
ham.
Trods pengestøtte fra regeringen - 3000 rdl. over 9 år - har
fabrikken svært ved at klare sig og ved at afsætte varerne, omsæt
ningen daler mærkbart, og i 1771 må Liebe lukke. De 3000 rdl. er
Liebe absolut ikke tilfreds med, for andre, bl.a. Wasserfall, har
fået 300 rdl. om året - ikke i 9 år, men i 20 år.
143