![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0149.jpg)
Tøjmagermester Frentzel
Damast, 17 stk. 627 Alen Hemieng«. Deraf har lærlingene forfær
diget 105 stk. taboret og 85 stk. camelot. Gasman mener, at Fren
tzel har vævet mere af hvert stykke stof og beholdt differencen til
sig selv.
Under retssagen bliver så en difference mellem Gasmans og
Frentzels holdte bøger fra Christianshavn - angående indkøbte
farvestoffer, og børnehusets regnskaber over Frentzels indkøb -
fremhævet som et eksempel på svindel.
Da fabrikken var flyttet til Adelgade, ville Gasman som nævnt
kun betragte Frentzel som mester og lønne ham som sådan. Det
bliver Christopher Frentzel selvfølgelig fortørnet over. Man fore
slår derfor, fra Gasmans og Helms side, at Helm skulle i kompag
niskab og have en 1 / 4 part, hvilket også blev lovet Frentzel, på
betingelse af, at han oplærte Helm i sin videnskab. Gasman skulle
så have resten.
Gasman har glemt at fortælle Frentzel, at fabrikken i 6 år er
bevilget 300 rdl. årlig, som er renten af fabrikkens kapital på 6000
rdl. Derimod glemmer Gasman ikke at påføre Frentzel flytteud
gifterne - samt en gave til etatsråd Jessen for god service. Disse
betingelser ville Frentzel absolut ikke gå med til, derfor endte den
21. juni 1763 med de tidligere nævnte breve.
Da Frentzel er vel ude af fabrikken, søger Gasman Kommerce-
kollegiet om privilegium på en tøjmagerfabrik. Dette får han den
14. oktober 1763,14 og den 11. november 1763 bekendtgør Gasman
i
ADRESSE CONTOIRETS EFTERRETNINGER,
at han har privilegium på
en tøjmagerfabrik - på en måde så man får indtryk af, at det har
han haft i flere år.
Retssagen skal forsøge at udrede de spegede tråde, og i den
anledning bliver der ført forskellige vidner, bl.a. for at finde ud
af om grenadier Wulf, der er i Gasmans tjeneste, taler sandhed,
når han siger, at Frentzel har farvet for andre; dette strider mod
flere vidners forklaringer. Men Wulf kan henvise til, at en blad
binder uden for Amagerport har fået farvet hos Frentzel. Blad
binderen, Casper Køllert, aflægger ed på, at han ikke har fået far
vet hos Frentzel, desuden ved han ikke af, at Frentzel skulle have
farvet for nogen, men efter at Frentzel var blevet arresteret, hav
de han fået noget farvet på fabrikken. En anden beskyldning var,
147