![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0155.jpg)
Tøjmagermester Frentzel
Farveri fra ca. 1860 før
anilinfarvernes tid. Over
kedlerne er træbomme,
hvor garnet ordnes. Fot.
Købstadmuseet Den gamle
By, hvor farveriet er opstil
let.
omgang bliver der indrettet et kæmmeri, da selve væveriet ikke
kan komme i gang, før der er garn til vævningen.
Vævene bliver så småt sat op, der bliver indrettet et farveri med
kobberkedler for at kunne farve det spundne garn, der sættes også
en presse op, men det man mangler allermest er »en calandre med
messing cylinder«. En sådan står ubrugt hos Klopstock i Lyngby.
Den tilhører staten, og den ønsker Pflueg at låne. Der er blevet
sendt 300 pund kæmmet uld over til madam Rasch i Alborg. Den
gode madam Rasch har lovet at oplære småpiger til at spinde
kæmmet uld, noget man ikke kender på de kanter, hvilket da også
bevirker, at der bliver ødelagt en hel del uld i begyndelsen.
Fabrikken, der har Frentzel som mester, får samtidig den glæde,
at den første bestilling indløber. Det er agent Ebbesen fra Vestin
dien, der gerne vil have noget stribet kalemanke. Der er sendt 6
stykker på i alt 224 alen, fortæller Pflueg den 13 / 1 2 1776, nøjagtig
V
2
år efter at han fik privilegium på tøjmagerfabrikken.23
1 1778 har Pflueg fået 8 væve i gang - og så meget garn at der vil
153