Previous Page  158 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 245 Next Page
Page Background

Birthe Karin Fischer

fået mulighed for at fortsætte i tøjmager- og farverfaget, som han

var så suveræn til - og holdt så meget af. Hans skudsmål i samti­

den er, at han er en endog overordentlig dygtig håndværker; man

konstaterer disse faktiske forhold i Kommercekollegiet - og spiser

ham af med lidt almisser i ny og næ.

Frentzel prøver at få sin tilværelse op at stå endnu engang. Flere

»Fabrikører«, som kender hans arbejder, er interesserede i at

ansætte ham, »hvis han har en Vævestoel«. I 1781 modtager

Kommercekollegiet nogle væveprøver fra ham, vævet på fri hånd

i mangel af en væv - en ganske fin præstation. Kalkberner vil give

Frentzel arbejde, men kollegiet afslår en ansøgning om kaution

på 100 rdl. for en vævestol. Kort efter ansøger han igen kollegiet

om denne kaution for, hvad han »maatte blive betroet ved Was­

serfalls Fabrik« - samtidig spørger han kollegiet, om man vil for­

unde ham en nådegave af 6 rdl. til betaling af husleje.

Endnu engang samme år gentager Frentzel sin anmodning om

kaution og hjælp til husleje. Kommercekollegiet udbetaler ham 5

rdl. af fattigbøssen - og Christopher Frentzel må dele skæbne

med så mange andre fremragende håndværkere, der tilbød deres

kunst, deres kunnen, men, forfulgt af uheld, ikke havde mulig­

hed for at klare tilværelsen økonomisk, og næsten som et særken­

de for dygtige håndværkere levede også Christopher Frentzel

helt for sit håndværk - uden at være i besiddelse af den nødven­

dige økonomiske sans.

Men ihærdigheden varer ved. Frentzel fortæller, at han er blevet

brødløs efter afskedigelsen fra Pfluegs fabrik i Lyngby, men at

han, »hvis han har en Stoel at arbejde paa, vil gjøre Prøver paa et

Klæde for Mænd - og en Prøve for Fruentimmer til Skørter. Sor­

ter, der endnu ey her ere gjorte af nogen Fabricand«. En måned

senere er forslaget »en Sort Klæde som ey tilforn af nogen her i

Landet blevet forarbeidet...«. - Fire rigsdaler af fattigkassen var

det eneste resultat af alle anstrengelserne.

Der ligger naturligvis en personlig fortvivlelse over at være

brødløs i Frentzels mange ansøgninger, men de rummer tillige en

sandhed af samfundsøkonomiske dimensioner, når han tilføjer, at

hans prøver og forslag ikke tidligere er forfærdiget her i landet.

Vi er i en tid, hvor adskillige produkter må importeres. Danmark

mangler dygtige håndværkere af næsten ethvert fag - og »impor­

156