153 / 245
Tøjmagermester Frentzel
ved at indbyde til præmieæskning. Det bliver gjort i årene fra
1791 til 1801 - men ingen deltager:
»Hestehaarsbetræk.
Da Stole-Betræk af Hestehaar har fundet Smag her i
Rigerne, og ere baade smukke og stærke; synes ikke
vanskelige at væve; men ere hidindtil indførte fra
fremmede Steder; saa, for at forhindre, eller i det
mindste formindske, Indførselen af andre Slags Be
træk, udsætter Selskabet sin første Sølv Medaille eller
20 Rdl. for den største Mængde Stole-Betræk af Heste
Haar, beviisligen forfærdiget her i Rigerne, hvilken
Premie Selskabet dog efter Mængden og Qvaliteten af
Varerne efter Omstændighederne vil forhøje. Præmi
en æskes inden Aarets Udgang«.17
Først i 1808 er der en hårdugsfabrik i København, etableret af
Peter Meyer.18
Frentzel fortsætter med problemerne med at få fabrikken til at
give familien et levebrød - og da C.C. Pflueg i 1776 overtager
Christian Liebes væveredskaber, anbefaler Kommercekollegiet
Pflueg at antage Frentzel som mester.
Tøjfabrikken på Ulrikkenborg i Lyngby
Christian Liebes fabrik var den betydeligste, mens den var i drift,
og da Liebe måtte lukke, blev der en mærkbar mangel på finere
tøjmagervarer. Derfor er Kommercekollegiet på jagt efter en afløs
er til Liebes fabrik. Man havde anbefalet Christian Liebe selv at se
sig om efter en afløser.
Major C.C. Pflueg havde på det tidspunkt med stort held opar
bejdet en velfungerende lærredsfabrikation ved Christians Pleje
hus. Her blev soldaterenker, gamle soldater og børn af soldater
sat i arbejde med at spinde og væve, samtidig med at han forsøg
te at udbrede kendskabet til den fabriksmæssige måde at spinde
på. I den henseende havde han haft stort held med, i samarbejde
med en kræmmerenke Anna Maria Rasch, at anlægge et spinderi
i Aalborg. Der blev fra lærredsfabrikken sendt heglet hør over til
»Madam Rasch«, som så leverede den spundne hør tilbage.
151