156 / 245
Birthe Karin Fischer
kunne holdes 12 vævestole i gang, men problemet er, at det er
umuligt at få vævesvende, fordi de fleste er soldater. Herudover
er de ikke meget for at tage til Lyngby, hvor det heller ikke er let
at få kost og logi, når man er ugift. Fødevarerne er også meget
dyrere her end i København. Pfluegs plan er derfor at antage en
del læredrenge. Der er allerede antaget 4 lærlinge - som sammen
med nogle andre arbejdere har fået kost og logi på gården.24 Pflu-
eg kan også fortælle, hvor belastende det er for en fabrik, når den
pludselig må undvære 8 a 10 arbejdere i 4-5 uger til militærtjene
ste, det hele går næsten i stå.
C.C. Pflueg - der jo ikke før har arbejdet med tøjmageriet - kan
nu se, hvilke problemer faget har at slås med. Han fremlægger i
de følgende år disse problemer for Kommercekollegiet. En af de
første ting Pflueg påpeger, er de problemer, der opstår, når stoffet
er færdigt fra væven. - Stoffet har måske siddet på væven og
taget sig smukt ud, farvningen har været vellykket, men de for
mer for presser, der er til rådighed, svier måske stoffet eller giver
presselus. I begge tilfælde er stoffet ødelagt. Pflueg, der anses for
lidt af et mekanisk geni, tilbyder mod pengehjælp at fremstille
apparater, der er egnet til efterbehandling af tøjmagerstoffer. Det
te er der ingen reaktion på. Der er mange hænder, der skal i gang.
300 mennesker, fortæller Pflueg, har været med til at spinde 3000
pund raskmagergarn. De 800 pund var så fint, at det var spundet
i strenge fra 45 til 79.
I midten af december 1778 kan sekretær Carsten Anker fortælle
kollegiet, hvor godt det går med Pfluegs fabrik i Lyngby. Der er
13 væve igang - de 2 var stoffet lige blevet skåret af. Anker beret
ter om kårde /kæmmeriet, dobbleermøllerne, farveriet, tørrekam
re, den store arbejdsstue, samt lagrene til uld og garn. Anker for
tæller, at der bliver vævet camelot, chalong, rash, kalemanke,
estof, ulden damask, tamis.... I det hele taget synes fabrikken at
falde i god jord, for som Anker skriver, den er ved at nå sit mål
med 14 væve. Carsten Anker vil ikke undlade at give Pflueg den
ros, han fortjener for den orden, der hersker på fabrikken, men
han kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan det kan
betale sig at få bragt uld til Lyngby, hvor det sorteres, vaskes og
kæmmes, dernæst sende det til Jylland for at få det spundet, få
det spundne garn sendt til København og derfra ud til fabrikken,
154