157 / 245
Tøjmagermester Frentzel
hvorfra det vævede stof sendes tilbage til København for at efter
behandles, halles og sælges. Desuden må Anker påpege, at de
mønstrede plydser, det var pålagt Pflueg at væve, ikke var kom
met i gang endnu. Pflueg forsvarede sig med, at det var et stof,
der er meget omkostningskrævende at væve.25
Det er dog ikke kun Carsten Anker, der kan undre sig over for
holdene omkring en fabrik, forhold, der er meget omkostnings
forøgende. Pflueg selv finder det meget for dyrt at skulle smide
den frasorterede uld bort, som en tøjmager ikke må bruge, fordi
den kun må bruges til varer, der skal valkes. Disse stoffer må kun
en dugmager væve. Der er kun den mulighed at transportere det
til København og sælge det med tab eller som sagt at kassere det.
Pflueg ansøger derfor Kommercekollegiet om privilegium til at
væve klæde og baj af den tiloversblevne uld fra tøjfabrikken. Det
te privilegium bliver bevilget den 4. januar 1779 på betingelse af,
at denne fabrikation ikke skader den vigtige produktion af tøjma-
gervarer. Selvom dette privilegium giver mulighed for at udnytte
materialerne fuldt ud og samtidig at kunne tilbyde flere varemu
ligheder, får det ikke nogen mærkbar forbedrende indflydelse.
Som ved efterbehandlingen af tøjmagervarerne, er der også pro
blemer med efterbehandlingen af dugmagervarerne. Stampemøl-
lerne blev drevet af vand-, vind- eller hestemøller. Ved Mølleåen
havde man problemer med vandkraften. Den teknisk interessere
de Pflueg går derfor igang med at finde ud af, om der skulle være
andre muligheder for at drive en stampemølle. Der bliver lavet en
model, som fremvises på Ulrikkenborg. Pflueg skriver om stam-
pemøllen i Rahbeks Minerva. Ifølge brandtaksationer bliver
stampemøllen opført i Dyrehaven.
Den fremgang, der tilsyneladende var i begyndelsen af fabrik
kens drift, kan ikke holde, og det begynder at gå rask tilbage.
Pflueg truer med at lukke, hvis han ikke får økonomisk støtte,
hvad man ikke er interesseret i at give ham. Pflueg indskrænker, i
1780 må han afskedige sin mester og farver på fabrikken gennem
4
l/ i
år: Christopher Frentzel. C.C. Pflueg fortsætter til 1784.
Christopher Frentzels sidste år
Christopher Frentzel, der på grund af retssagen var syg og ned
brudt, havde kunnet klare tilværelsen alligevel, om han havde
155