146 / 245
Birthe Karin Fischer
Efter 3 år rager Liebe uklar med sin ansatte tøjmagermester, og
han må udenlands igen for at få en ny mester. Liebe er meget util
freds med den dårlige opførsel, hans mester havde udvist, og kan
derfor ikke lade være med at godte sig over, at denne røg så
meget uklar med en af de mænd, han var i ledtog med, at det
endte i retten med en stor retssag.
Først her fortæller Liebe, at den mester, han taler om, er Chri
stopher Frentzel, og det kun fordi han er bitter over, at det Kon
gelige Magasin ikke vil hjælpe ham på samme måde, som det har
hjulpet Frentzel, nemlig ved i 2 år at have forstrakt ham med pen
ge, 4 væve, og dertil have modtaget alt, hvad han kunne væve.
Liebe fortæller videre med bitterhed om sin fabrik, at han »er den
eneste af Landets Børn som har bragt saadan Fabriqe fra Grunden
af an, med store Vanskeligheder...«!
Speciel interesse har Christian Liebe's beretning om, hvordan
han får forøget svendenes daglige væveindsats:
I fabrikkens start kunne en svend væve 3 alen blommet vare.
Svenden fik 1 skilling pr. alen. Liebes forbedring af vævene bevir
kede, at en svend pludselig var i stand til at væve - ikke 3 alen,
men 12 alen om dagen. Ikke uden grund forventede svendene, at
de nu ville tjene 12 skilling om dagen, men det var ikke Liebes
tanke - prisen blev nu sat ned til 1 / 4 skilling pr. alen. Naturligvis
gjorde svendene oprør, men det tog Liebe koldt og roligt - de, der
ikke ville arbejde for den løn, kunne jo bare gå! Det lukkede mun
den på dem. Liebe havde nemlig ingen kolleger, der havde den
samme indretning, derfor var der ingen der bød over, og arbejds
lønnen var jo den samme, som kunne opnås andre steder. Og var
man i gæld til sin mester, måtte ingen anden antage en, før gæl
den var betalt. De fleste fabrikører forstod at have en klemme på
deres arbejdere.
Det Liebe forbedrer sine væve med
,
er den indretning
,
som englænde
ren Joh. Kay opfandt i 1737, nemlig flyveskytten.
I klædefabrikationen var det nødvendigt, at der arbejdede to
svende på de brede vævninger, hvilket fordyrede udsalgsprisen.
Kays indretning bestod af et snoretræk, ophængt i loftet eller på
væven, og forbundet til en kasse i hver side af slagbordet. Disse
kasser var beregnet til at opfange skytten - flyveskytten.12 Selv
om tøjmagervæve var smalle enmandsvæve, var det en klar for-
144