136 / 245
Karen Hjorth
Spåbøger
Der var flere kendte spåbøger på denne tid. En dansk var
udsendt i 1594, Benedichts spåbog, med anvisninger på forskelli
ge former for forudsigelseskunster, sådan som Cathrine beskrev
det. Man kan finde ud af, hvem i et ægteskab der skal leve
længst, og man kan regne på, om man skal gifte sig med Per eller
Poul.3 I 1633 den 24. oktober udsendtes et åbent brev om forbud
mod at skrive, digte eller trykke spådomme i almanakkerne. Her
med var bøger som PLANETBOGEN forbudt.
Søstersolidaritet
Referatet af Konsistoriums undersøgelse giver også et indblik i
livet i København for en stakkels kone, forladt af manden, ind
vandret med tre små børn i en fremmed by, hvor hun måtte skaffe
sig et eksistensgrundlag. Det fandt hun ved hjælp fra andre kvin
der. Værtinden, der rådede hende til at spå og lånte hende penge
til bogen. Da hun nu blev anklaget og forhørt for denne virksom
hed, mødte der en »hob« kvinder op i Konsistorium, men de var
ikke indkaldt. Hvordan er de blevet underrettet om, hvad der
foregik, og hvad ville de. Det første må man tænke sig til, men
universitetspedellen havde jo været for at hente et par af dem til
forhøret. Man kan i hvert fald konstatere, at nyheden er løbet
hurtigt rundt blandt en kreds af kvinder, der lige så hurtigt har
organiseret et fremmøde på universitetet. Deres ærinde var at
sige god for Cathrine, give hende et godt skudsmål og fortælle, at
hun nu ernærede sig ved lovligt erhverv.
Om motiverne til deres indgriben kan man kun gisne. Er det et
smukt udtryk for solidaritet blandt kvinder, eller er det et indgreb
for at hindre en større ulykke. Det var ifølge forordningen af 1617
forbudt at give sig af med »signen, maalen og manen«, og de
foregående 10 år opviser et meget stort antal troldoms- og hekse
processer landet over.4 Hvis nu Cathrine blev udlagt som »trolko-
ne«, kunne hun trække de kvinder, hun havde omgåedes, med
sig. Ved at slutte op om hende, kunne en sådan ulykke måske
afværges. Også i dette tilfælde kan man tale om solidaritet.
Der er desværre ikke bevaret kildemateriale til at komme tætte
re på sagen, idet de københavnske tingbøger er brændt, men som
begivenheden er refereret i Konsistoriums forhandlingsprotokol,
134