Previous Page  194 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 194 / 245 Next Page
Page Background

Selmi Andersen

ge. Hun hed Hedvig. Vi kaldte hende Vivi. Hver dag satte hun

papirpapilotter i mit hår, så jeg kunne være krøllet. Far fik arbej­

de igen. Pensionatet voksede og blev stort. Der blev for lidt plads.

Derfor måtte vi i 1912 flytte til Holmblads gade nr. 8, 1. sal - det

var det dengang. Det var lige over for Nathanaels Kirken. Huset,

som ligger der endnu, ligger lidt tilbagetrukket. I stueetagen var

der, og er der stadigvæk, værtshus. Sommerlyst hed det. Om

sommeren var der servering udenfor ved små borde. Her fik

mange slukket deres tørst ved sang og bægerklang. Tidens slage­

re spilledes af levende musik, og vi børn og voksne kunne alle

tidens melodier og sange udenad. Oppe på førstesalen havde vi

så pensionatet. Det var en meget stor og dejlig lejlighed, 5 værel­

ser og kammer. Der var et værelse til tjenestebarnepigen. Mine

storebrødre, Poul og Johan, fik et stort værelse. Så var der sove­

værelset. Der stod mine forældres dobbeltseng, et klædeskab, en

kommode med et stort vippespejl. Så var der en servante med

servantestel og min seng. Der var også et chatol med 6 skuffer, 3

til Johan og 3 til mig. I Johans skuffer var der alt - undtagen

orden! I de to lå hans tøj hulter til bulter og i den tredie alle hans

drengeskatte. Der var syltetøjsglas med vand og låg på, og her

levede hundestejler, haletudser, dafnier og lignende vandhuls­

skabninger. Dette indhold blev suppleret med adskillige mærkeli­

ge, klistrede klumper af ubestemmelig herkomst. Der var også

sten i alle faconer og størrelser. Dyrekadavere og dele heraf, mere

eller mindre skeletterede, lå der også sammen med rustne søm og

skruer for at komplementeres af sejlgarn og knapper. I mine to

skuffer lå mit tøj pænt arrangeret. I den øverste skuffe havde jeg

hankeløse kopper fyldt med bolsjer, som jeg havde fået af de

handlende og pensionærerne. Vi var forvænte og spiste dem

aldrig, men når mine fætre og kusiner kom på besøg, ryddede de

kopperne. Så kunne jeg begynde forfra.

Mod gaden lå spisestuen og dagligstuen en suite. Det sidste

værelse blev lejet ud til en pensionær. Køkkenet var et stort rum

med et spisebord i midten. Entreen var det, der i dag ville blive

kaldt en hall, og der var indgang til et stort mørkt rum.

Det blev brugt som pulterkammer. Men der var intet toilet, der­

imod retirade i gården. Der var indlagt vand og afløb og gas. Et

192