197 / 245
Erindringerfra Amager
morgenmad 5.15-5.30, var madpakkerne smurt, og de kunne så
tage dem med, når de gik på arbejde. De skulle møde kl. 6.00, og
frokosten spiste de på arbejdspladsen kl. 9.00. Så kl. 12.00 peb alle
fabrikssirener, og der var middagspause. Der blev serveret varm
mad i pensionatet et kvarter senere. Nogle af pensionærerne fik
så igen en madpakke, som de kunne spise i deres logi, men de fle
ste kom igen til varm aftensmad efter fyraften, som var kl. 17.00.
En time senere serveredes så et varmt aftensmåltid hjemme på
pensionatet. Den varme mad, der blev serveret til pensionærerne,
bestod af 2 retter pr. måltid. Første ret kunne være mælkemad
som f.eks. sagovælling eller risvælling eller muligvis sødsuppe,
men som oftest søbemad - kørvel-, grønkåls-, hvidkåls- eller okse
kødsuppe. Hovedretten kunne være frikadeller, labskovs, alle
slags ragout, fyldt hvidkål, hakkebøf o.l. En gang ugentligt stod
der fisk på menuen - det kunne være sild, torsk, skrubber, rød
spætter. Hver lørdag var der steg - okse-, kalve-, lamme- eller
flæskesteg og en dessert. På væggen i køkkenet hang en tavle,
hvorpå næste dags middag var annonceret. Hver søndag efter
middag havde min mor fri. Derfor var der kun servering af varm
middagsmad kl. 12.00. Til gengæld var der skibsøl og en snaps til
hver. Så nød vi at være alene resten af dagen. Vi fik næsten altid
en karbonade om aftenen (det var en skive grydestegt skinke).
Dertil grøn salat med olie/eddikedressing og hvidt brød. Det var
fars livret, som han havde lært at spise i sin navertid i Schweiz.
Min mor havde en god hjælp i vores unge pige, der hed Irene.
Hun var som et familiemedlem. Hendes mor kom 2 gange om
ugen og gjorde grundigt rent, og hver 14. dag vaskede hun stor
vask for os.
Gadens liv
Nede på gaden var der altid liv. Fiskemanden råbte så højt så det
gjaldede at »SILD ER GODT!!« som reklame for hans fiskevogn.
Fiskevognen var en enspændervogn, og på ladet stod store kasser
med fiskene i. Der var alle slags danske fisk. Vognen holdt lige
om hjørnet i Geislersgade for ikke at være til gene i den »store«
trafik i Holmbladsgade. Irene og jeg løb hen og købte ind. Under
den ene arm havde vi store aviser, og jeg havde i hånden en guld
tikrone, der var pakket ind i papir. Fisken blev pakket i de store
195