201 / 245
Erindringerfra Amager
at man fik et stykke med i den lille kande. Sommetider var fristel
sen for stor, og skindet var næsten spist, inden man nåede tilbage
til bedstemor.
Tilbage til vore gård. Langs den ene side var der en længe. Her
havde en brydeklub et af lokalerne. Når de store mænd kom om
aftenen og trænede, kiggede vi ind ad vinduerne, og når der var
pause, blev døren lukket op for at lufte ud, og vi børn fik lov til at
boltre os på de bløde madrasser, hvis vi tog skoene af. Vi piger
slog kolbøtter, men drengene legede selvfølgelig brydere. Lidt
længere henne i længen havde blikkenslager Møller sit værksted.
Han havde tid til at snakke med os børn. Han kunne også sætte
en arm eller et ben på en dukke. Han kunne smøre hjulene på
cykler og dukkevogne og løbehjul. Han havde også en lang krog
til at fiske bolde op fra tagrenderne med. Det bedste var, når han
tryllede. Vi gav ham en gammel beskidt 2-øre, og så dyppede han
den i et kar, og når den blev hevet op, var den funklende ny og
skinnende. Hvilken Magi!
På Kløvermarken, der ikke lå så langt fra os, startede flyvema
skinerne. Når vi så en, råbte vi børn »Hurra« og vinkede, for det
var et særsyn dengang at se en flyvemaskine. Der var mange
legemuligheder. Skråt over for os var der en stor ubebygget mark.
Her gravede drengene huler, og vi piger plukkede kamilleblom
ster, som vi solgte på apoteket. Vi fik 10 øre for en stor posefuld
kamilleblomster, og drengene fangede rotter, og på brandstatio
nen på Kløvermarksvej solgte de dem for 5 øre stykket. Jo, der
var store penge at tjene dengang. Når man så havde tjent en 10-
øre, skulle pengene bruges. En stor konditorkage med flødeskum
kostede 5 øre, så for 2 øre fedtegrever hos spækhøker Penter og 3
øre tilbage til slikmutter i Pommernsgade, det blev et lakridsbånd
og en pose bolsjer. Der var forslag i pengene dengang. Slikmutter
var det, man i dag ville kalde for en sinke. Hun var ild rødhåret
altid med papirpapilotter i og et hårnet over. Hun gik i meget
korte kjoler, hvor bukserne hang forneden. Disse bukser var lyse
røde, og havde broderede tunger. Vi børn grinede altid af hende,
men først når vi var ude af butikken, for der var ligesom noget
utrygt ved hende.
Udover Kløvermarken var der flere ubebyggede områder, der
lå som fristelser og indbød til leg. Det var ret ufarligt at krydse
199