Previous Page  207 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 207 / 245 Next Page
Page Background

Erindringer fra Amager

blomstrede om sommeren, var de lyserøde med en syrlig duft.

Jeg havde skiftet skole og gik nu på Sundbyvester Skole, og når

jeg gik i skole, nød jeg duften af de vilde roser. Min ældste bror

blev bankuddannet og var nu kommet ind som soldat. Han var

blevet forlovet og havde fået en lille pige. Da han ikke var fyldt

21 år, kunne han ikke gifte sig, uden at min far skrev under på, at

han ville forsørge sønnens kone og barn, og det ville han ikke.

Derfor blev der intet bryllup endnu.

De to tilbageblevne svenske logerende, Cato og Eckblad, var

mekanikere. På hjørnet af Augustagade og Amagerbrogade lå der

et stort træhus med store udstillingsvinduer. Her udstilledes

tidens elegante motorcykler samt enkelte biler. Bagved var der

værksted, og her var Cato og Eckblad ansat. Krigen gjorde, at

interessen for biler og motorcykler svandt ind, og følgelig måtte

forretningen lukke. Sundby Messe flyttede ind i træhuset for et

par år senere at flytte over i basarbygningerne, der lå ved siden af

den grå villa på den anden side af gaden. Denne villa husede

også Sønderbro Apotek. Den nuværende ejendom blev bygget,

og da den var færdig, flyttede Sundby Messe tilbage i den store

hjørneforretning.

Under 1. verdenskrig

Verdenskrigens lange skygge drev også ind over Danmark og

Sundholmsvej. Efter en relativ beskeden effekt kunne vi for alvor

mærke krigens virkning i 1916-17. Der var mangel på alle varer.

Rationering var blevet indført på sukker, kaffe, brød, kød og

meget mere. På trods af rationeringens formål var der imidlertid

ikke varer nok. Der blev endog rugbrødsstrejke, hvor arbejderne

på rugbrødsfabrikkerne nedlagde arbejdet. Fra familien på landet

fik vi tilsendt rugbrød, men det var muggent, når det nåede frem.

Min mor skar det mugne væk og blødte resten af brødet op i

vand. Så tilsatte hun havregryn og gær og bagte det på ny. Sma­

gen var ikke god, men brød var det da. Når jeg trængte til lidt

mundgodt, lavede min mor »saftevand«, der blev fremstillet af

eddike rørt op med sukker og fortyndet med vand. Til sidst blev

drikken så tilsat rød frugtfarve. Kød fik vi næsten aldrig. En

enkelt gang fisk. Fiskerne turde nemlig ikke sejle ud at fiske på

grund af minefaren. Minerne drev fra Østersøen op gennem Bæl­

205