207 / 245
Erindringer fra Amager
blomstrede om sommeren, var de lyserøde med en syrlig duft.
Jeg havde skiftet skole og gik nu på Sundbyvester Skole, og når
jeg gik i skole, nød jeg duften af de vilde roser. Min ældste bror
blev bankuddannet og var nu kommet ind som soldat. Han var
blevet forlovet og havde fået en lille pige. Da han ikke var fyldt
21 år, kunne han ikke gifte sig, uden at min far skrev under på, at
han ville forsørge sønnens kone og barn, og det ville han ikke.
Derfor blev der intet bryllup endnu.
De to tilbageblevne svenske logerende, Cato og Eckblad, var
mekanikere. På hjørnet af Augustagade og Amagerbrogade lå der
et stort træhus med store udstillingsvinduer. Her udstilledes
tidens elegante motorcykler samt enkelte biler. Bagved var der
værksted, og her var Cato og Eckblad ansat. Krigen gjorde, at
interessen for biler og motorcykler svandt ind, og følgelig måtte
forretningen lukke. Sundby Messe flyttede ind i træhuset for et
par år senere at flytte over i basarbygningerne, der lå ved siden af
den grå villa på den anden side af gaden. Denne villa husede
også Sønderbro Apotek. Den nuværende ejendom blev bygget,
og da den var færdig, flyttede Sundby Messe tilbage i den store
hjørneforretning.
Under 1. verdenskrig
Verdenskrigens lange skygge drev også ind over Danmark og
Sundholmsvej. Efter en relativ beskeden effekt kunne vi for alvor
mærke krigens virkning i 1916-17. Der var mangel på alle varer.
Rationering var blevet indført på sukker, kaffe, brød, kød og
meget mere. På trods af rationeringens formål var der imidlertid
ikke varer nok. Der blev endog rugbrødsstrejke, hvor arbejderne
på rugbrødsfabrikkerne nedlagde arbejdet. Fra familien på landet
fik vi tilsendt rugbrød, men det var muggent, når det nåede frem.
Min mor skar det mugne væk og blødte resten af brødet op i
vand. Så tilsatte hun havregryn og gær og bagte det på ny. Sma
gen var ikke god, men brød var det da. Når jeg trængte til lidt
mundgodt, lavede min mor »saftevand«, der blev fremstillet af
eddike rørt op med sukker og fortyndet med vand. Til sidst blev
drikken så tilsat rød frugtfarve. Kød fik vi næsten aldrig. En
enkelt gang fisk. Fiskerne turde nemlig ikke sejle ud at fiske på
grund af minefaren. Minerne drev fra Østersøen op gennem Bæl
205