Previous Page  208 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 208 / 245 Next Page
Page Background

Selmi Andersen

terne og Øresund og fra Nordsøen ind i Skagerrak og Kattegat.

Det var jo drivminer, der anvendtes i 1. verdenskrig.

Brændselssituationen var frygtelig om vinteren. Der fandtes

ikke kul eller koks til privatforbrug. Min mors fætter sejlede en

lille kulskude fra Svendborg til forskellige små havne. Han lagde

til i Københavns Havn, og kullene blev losset. Bunden i skuden

blev fejet for kulstøv. En gang gav han min mors bror lov til at

efterfeje for kulstøv og selv tage opfejet. En politibetjent opdage­

de dette, og fætteren blev arresteret og idømt fængselsstraf i 14

dage.

Vi børn fik lov at gå ind på den bagvedliggende tømmerplads

med en lille kurv og samle høvlspåner og de mindste træstykker.

En gang imellem lukkede tømmerhandleren det ene øje, så vi

kunne få lov til at tage en lille træklods som supplement. Hver

aften havde min far i sin taske to træklodser med hjem fra

maskinsnedkeriet. Dem havde han bogstavelig talt tyvstjålet. Vi

var altså lidt privilegerede på grund af tømmerpladsen og fars

arbejde. Min mor fyrede med papirbriketter om dagen. Det var

aviser, der var lagt i vand for derefter at blive hårdt opvredet. Det

kunne så holde kakkelovnen lunken. Om aftenen brugtes så

høvlspånerne og de store træklodser. Alligevel sad vi alle viklet

ind i tæpper - også de logerende - i den ene stue. Da vi således

var nødt til at sidde samlet, opstod et behov for tidsfordriv. Der

fandtes jo ikke radio på dette tidspunkt, så min mor læste højt af

føljetonen fra avisen og forskellige klassiske bøger. Når vi gik i

seng, var der varmedunk i sengen, og den gik på skift. De to vin­

tre 1916/17 og 1917/18 forløb på denne måde.

I foråret 1918 skulle min bror, Johan, konfirmeres, og problemet

om fortæringen til konfirmationsfesten blev påtrængende. Land­

boernes dyrehold var under skarp kontrol af myndighederne, og

kun en af myndighederne udregnet del af udbyttet var landboer­

nes egen. Derfor var det en meget stor generøsitet, at min mors

kusine i landsbyen Måløv ville forære en flæskesteg til festen.

Problemet bestod så i at få stegen bragt til Sundholmsvej, da det

ikke var tilladt at medbringe fødevarepakker uden officiel tilla­

delse. Til håndhævelse af dette var der visitation af alle rejsende

og deres pakker. Indeholdt pakkerne fødevarer uden tilladelse,

var det arrestationsgrund. Min ældste bror tog chancen med en

206