214 / 245
Selmi Andersen
dem i fedtet, men kun en gang og så kun på den ene side. Når der
var kartofler, hældte min far mel og mælk i fedtet til løget og ter
ningerne. Så rørte han rundt, og det blev kaldt »Skomagersovs«.
Dette blev serveret til kartoflerne. Engang imellem kunne min
mor afse tid til at komme hjem midt på dagen. Så havde hun købt
3 pund svineben for en krone med hjem og grøntsager og et hvid
kålshoved. I den store pensionatssuppegryde kom der vand, ben
og de rensede grøntsager. Det hele stod så og kogte på svagt blus,
indtil min far kom hjem - min mor var forlængst gået igen; men
vi havde mad til nogle dage.
Min far fik også den spanske syge. Heldigvis ikke et så hårdt
angreb, han kom sig da nogenlunde hurtigt. Til gengæld fik min
lillebror difteritis. Han blev omgående kørt på Blegdamshospita
let. Vi kunne godt komme og se til ham, men en tyk glasrude skil
te os, så vi kunne kun vinke og kysse på fingeren til ham. Dagen
efter hans indlæggelse kom der en mand for at desinficere det
værelse, han havde ligget i. Han smurte lim på lange papirstrim
ler og limede dem på alle vindues- og dørsprækker. En stor
gaspatron blev smidt ind i værelset, døren ud til entreen lukket,
og også her blev der limet papirstrimler på. I 24 timer måtte
døren ikke åbnes. Da den så blev det, var der en frygtelig stank.
Vi hostede og spruttede, inden vi nåede at få vinduerne lukket
op. I flere dage stod disse vinduer åbne.
Efterhånden ebbede epidemien ud. Næsten alle familier havde
mistet nogle medlemmer. Min mor mistede sin yngste bror, og
hendes svoger, manufakturhandler Jeppesen, døde også.
Vi nåede hen på foråret 1921. Et stort nyt stykke jord på kirke
gården blev inddraget til de mange ofre for sygdommen. Det var
uhyggeligt at se de lange rækker af nye gravsteder med kors og
sten, hvorpå der stod »død 1920«. Men foråret var der, og vi skul
le flytte til Jasmin Allé omkring 1. maj.
En tur til Sofienhøj
Min mor og Anker gik op på hjørnet af Holmbladsgade og Ama
gerbrogade for at tage sporvognen, linie 2 eller 9, til endestatio
nen ved Sundby Remise. Det var en dyr tur, for det kostede hele 5
øre for min mor - Anker var gratis. Min far lejede en trækvogn,
og den blev fyldt med barnesenge, dyner, puder, husgeråd og tøj.
212