Erindringerfra Amager
Han og jeg skulle så skubbe/trække vognen således, at han trak
og jeg skubbede så godt, jeg kunne.
Turen gik ned ad Woltersgade og hen ad Bøhmensgade. For
enden af Bøhmensgade var der en bom, som vi passerede for der
efter at komme ud på en grusvej. Herfra drejede vi til højre.
Langs denne vej var der kolonihaver og marker. Vejen snoede sig
til Frankrigsgade, som vi krydsede. Stadig mellem kolonihaver
og småhuse gik turen videre til Øresundsvej. Her begyndte
Kastrupvej. På højre side lå den gamle kirkegård - den nye eksi
sterede ikke endnu og slet ikke krematoriet. Lige efter Tycho Bra-
hes Allé lå Kimergården, der var en stor hvid bondegård med
store jorde til. Over for Højdevej lå Filipskirken, der på dette tids
punkt var en trækirke. Vi gik til højre ad Højdevej, og lidt herne
de af lå der et træhus, det var værtshuset »Solen«. Vi nåede så
frem til Amagerbrogade, mellem husene »Stjerneborg« og »Høj
deborg« over for Prinsesse Christines Allé. Når vi så skråt til høj
re, kunne vi se kirken og hospitalet ved Eberts Villaby. Ebert hav
de haft dampsnedkeri, vistnok i Norgesgade. Her havde min far
været ansat, da han kom til landet efter sin navertid. Ebert havde
opkøbt jorderne og solgt dem til parceller. Her var der bygget en
meget flot villaby. Store herskabsvillaer der ligger der endnu. For
enden af Hans Bogbinders Allé lå Eberts egen store villa med en
stor elegant smedejernslåge. Hvis vi kiggede længere mod højre,
så vi det store Bastianshus, som var bygget af to murermester
brødre, der hed Bastiansen. Vi drejede til venstre ad Amagerbro
gade. De store huse ved Lombardigade var opført. De små villa
byer ved Ulrik Birks Allé, Peder Lykkesvej og Højdevangs Allé
var så småt ved at blive bygget tillige med området omkring
Thingvalla Allé, Gimles Allé og Ingolfs Allé. Nogle huse var fær
dige, mens andre var under opførelse, men mange grundstykker
lå stadig ubebyggede hen. De fleste steder var grundene ud til
Amagerbrogade ubebyggede med ståltrådshegn omkring. Vi kom
til Sundby Remise. På hjørnet af Thingvalla Allé lå en stor hvid
villa, og på hjørnet af Smyrnavej lå »Ahrensbergs Minde«, der var
en gammel gård, hvor der var restauration. På hjørnet af Ingolfs
Allé lå endnu en stor villa, denne lå på skrå. Den ejedes senere af
bager Van Hauen. Vi passerede den lille villaby »Fremad«, der lå
lidt tilbagetrukket fra Amagerbrogade, og kom til det nuværende
213




