Previous Page  202 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 245 Next Page
Page Background

Selmi Andersen

gaderne, da der ikke var særlig meget trafik. Ofte gik vi således

på volden og legede, for her var meget spændende. Til den anden

side ned mod Frankrigsgade var der meget ubebygget, og her

åbnedes nye verdener af eventyr. Dog kunne jeg ikke lide områ­

det ved Sundby Kirke. Her lå nemlig præstegården, og lige ved

siden af lå et gråt hus, hvor der over indgangsdøren stod »Asyl«.

Det var et hjem for forældreløse børn, og jeg syntes, det var så

synd, at de børn boede der alene uden deres forældre.

Familien tog også på udflugter. Hver pinsedag, hvor min mor

tog fri fra pligterne i pensionatet, skulle vi i Zoologisk Have. En

skotøjsæske gjorde det ud for madkasse, og den blev så pakket.

Vi var alle i »Pinsesnit«. Johan i nyt kadettøj og sandaler og jeg i

hvid stivet kjole og nye støvler. Mor var i sin helt nye pinse­

stråhat, og far var i nyvasket Panamahat og årets eneste cigar. Vi

kørte med linie 9 til Roskilde Bakke, som senere kaldtes Valby

Bakke, og så vandrede vi det sidste stykke op til Haven. Johan og

jeg gik selvfølgelig på balustraden, mens de »gamle« tog den nor­

male vej. Vi børn løb rundt og så på dyrene, imens mor og far

fandt et lysthus, hvor vi senere spiste vores medbragte mad. Her­

til fik far en øl og snaps, mens vi andre fik sodavand. Omkring

lysthusene var en stor legeplads, hvor vi så legede. Hen på efter­

middagen skulle vi hjem. Børnenes pinsesnit var ikke så fint

mere. Lige inden vi gik ud, fik vi en ballon hver, som blev bundet

til håndleddet. Vi gik ned til linie 9, og så gik det hjemad. Engang

fløj min ballon lige ind i fars cigar og eksploderede med et knald.

Jeg vrælede, og Johan grinede, men da vi kom hjem, fik jeg

Johans ballon. Den blev hængt ind i hjørnet i soveværelset, men

ak, næste morgen lå den fladt udstrakt på gulvet - den havde tabt

pusten.

En gang imellem tog min storebror Poul mig med på »stangen«

af sin cykel, og vi kørte ud ad Amagerbrogade til Cyklistpavillo­

nen. Den lå mellem det nuværende Amsterdamvej og Gerbrands­

vej. Cyklistpavillonen var et traktørsted med stor glasveranda ud

til Amagerbrogade. Her fik min bror en kop kaffe, mens jeg fik en

rød sodavand. Bagefter gik vi tur i Alhambra. Det var en meget

stor park, som lå bag Cyklistpavillonen, med store gamle træer

og masser af små vandløb med broer over. Langs stierne var der

bænke.

200