Previous Page  65 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 245 Next Page
Page Background

Skipperboderne

træsdør. Hjørnehuset nr. 226 Laxegade/Admiralgade var atypisk

ved at have sin indgang til forstuen fra tværgaden, men halvdøre

var der. Bemærkelsesværdig var en kæde over døren på nr. 279

på hjørnet af Laxegade og Ulchegade.

De fleste udgange til gården foregik fra bageste del af den afdel­

te forstue, men over en trediedel dog fra køkkenet. Også her var

halvdøre langt det hyppigste; fem steder sås en hel dør og et

enkelt sted ligefrem en dobbeltdør i nr. 258 på hjørnet af Laxega­

de og Ulchegade. Længere nede ad Laxegade sås vindue over

halvdørene fra køkkenet til gården på nr. 257. Alle døre blev

detailleret beskrevet, men her skal kun gengives et par typiske

eksempler fra nr. 314B i Hommergade. Fra gaden var adgang ad

»2 Halve Gade døre med Karme, Hengslere, lugt Laas, Klinke,

Skufregel og Klap«, og i forstuens skillevæg var »1 dør med

Hengseler, Handgrew og Laas«, mens der fra forstuen til stuen

var adgang gennem »1 Dobbelt pannel stue dør, med Karme,

Hengseler, trøik laas, og Skufregel«, og mellem sengekammer og

køkken var blot »dør med Henseler og Klinke«. Ved paneldør for­

stodes en fyldingsdør, ikke som vanligt en skjult dør i panelet.

Ved dobbeltdør mentes selvfølgelig fløjdøre, men der var også i

Skipperboderne dobbeltdøre betegnende to døre, som gik i hver

sit rum, således som det illustreres i beskrivelsen af tværhuset på

nr. 279 på hjørnet af Laxegade og Ulchegade: »1 daabeltdør, dend

yderste dør til gaarden beslagen med Hengsler Klinke og Krog,

med Et Skuur over (,) den inderste En daabelt panel dør med

Karm, hengsler og treklaas« - så at sige en dobbelt dobbeltdør.

Der var naturligvis variationer i dørtyperne, men de her nævnte

var de gængse. De brede dobbeltdøre/fløjdøre til stuerne havde

begrundelse i, at en ligkiste skulle kunne gå ind og især ud igen

uden at skulle stilles på højkant - et almindeligt fænomen i gamle

forhuse.

Om nr. 282 hed det, at der mod gaden i stuen var tre gamle kar­

me med seks gamle vinduer med panelskodder og mod gården i

kammer og køkken hver en gammel karm med to gamle vinduer

- altså vinduesfag med to rammer med ukendt antal ruder i.

Sådan må husene være bygget oprindelig. 25 af de 65 forhuse

havde ganske vist mod gaden fire-rammede vinduer, og af dem

havde fire ligeså mod gården, alt kun i første etage, men ikke

63