Kirsten Lindberg
eller baghus. I overordentlig mange tilfælde var bræddeskurene
sammenbygget, således at både gavle og bagvæg var fælles, hvil
ket indicerer samlet opførelse, uden at dette dog udelukker
muligheden for en senere fornyelse.
I alt var der 75 bagbygninger på de 65 ejendomme, 28-30 af dem
var af bindingsværk, resten brædde- eller fjælleskure. Syv oply
stes at have tagsten (tegl) på taget, 16 brædder; resten er uoplyste,
men deraf må hovedparten antages at have været teglhængte.
Det var nemlig med disse som med alle andre vurderinger sådan,
at selvfølgeligheder ikke blev medtaget; derfor nævntes aldrig
forhusenes tage, med mindre da de var udstyret med skifer eller
måske ligefrem kobber, for tegl var det næsten enerådende og
derfor unødvendigt at nævne. Det gjaldt også for alle de bagbyg
ninger, som ikke havde karakter af skurbebyggelse, hvorfor man
også undlod at angive deres tagmateriale. De syv nævnte bag
bygninger med tagsten og de 16 med brædder var skure, ikke
egentlige bygninger. 21 af bagbygningerne havde kælder, næsten
alle i bindingsværkshuse. En trediedel af bagbygningerne var i to
etager, især bindingsværkshuse, resten havde kun ét loft.25 Der
var i alt 12 kviste, alle ét-fags og på bindingsværkshuse, og 4 bag
bygninger havde tagvindue; en tagluge sås på nr. 230. Hele 31 af
de 75 baghuse brugtes til beboelse, et enkelt på nr. 276 anvendtes
som bryggers med en indmuret bryggekedel på halvanden tønde,
og nr. 299 brugte sit tværhus til stald, men det var jo også et hjør
nehus med bekvem adgang dertil. De øvrige bagbygninger var til
opbevaring. Atter var det bindingsværkshusene, der skilte sig ud
og var til beboelse.
Det må anses for sandsynligt, at de gamle bræddeskure oprin
delig fandtes på alle grunde, men efterhånden blev erstattet med
større og bedre huse af tømmer og murværk, hvorved der var
mulighed for større anvendelse. Det var fuldstændig den samme
udvikling, som fandt sted overalt i byen i takt med behovet for
flere boliger. Knapt to trediedele af bagbygningerne var brøstfæl-
dige, lidt over hver tiende var ved magt, og for resten var vedli
geholdelsestilstanden uoplyst. Selv et så velholdt hus som nr.
314B havde et skur, der karakteriseredes ved at være »raadet oc
Brøstfeldig«. Et andet grelt eksempel var nr. 238's baghus, hvor
væggene i anden etage var »udfaldende«.
66