Kirsten Lindberg
bedre bræddegulv (det vil sige henholdsvis uden og med fjer og
not), mens kun to stuer havde flisegulv. Ofte var der kun ét lag
brædder mellem de to etager - »intet gulv«, som det kaldtes.
Trægulve var overalt i byen det mest almindelige i opholdsrum,
men så mange udygtige fjællegulve som i Skipperboderne fand
tes nu kun i de mest ydmyge huse.
Godt halvdelen af lofterne blev enten ikke omtalt eller blot
kaldt malede. Under fem var der panel, fire var bræddeklædte
under hele adskillelsen opadtil, og 29 blev betegnet som listede.
Pudsede for slet ikke at tale om dønnikede lofter sås ikke. Farver
ne var meget tit voldsomme med store kontraster, og guldmaling
excellerede man i. Eksempelvis sås rødt loft med guldlister i nr.
244; rødmalet loft med lister og grå bræddebeklædning fandtes i
nr. 257, modsat gråmalet loft med røde lister i nr. 250, eller der
kunne være gult loft med røde bjælker som i nr. 266, grønt med
røde lister som i nr. 272 og 290 eller gult med røde bjælker som i
nr. 274.
Opvarmningen berettedes der kun lidet om, en bilæggerovn i
nr. 226 og en lille vindovn i nr. 244 samt i nr. 276 en jernkakkelovn
med to messingpiller og to knapper var alt; den sidste blev meget
ærbødigt omtalt særskilt med et »notabene«. Ellers nævntes
ovnene kun indirekte ved omtale af deres underlag og de hol
landske sten bagved. Grunden var, at ovnene tilhørte lejerne og
dermed var uinteressante for vurderingen. Jernplade indmuret i
skorstensvæggen sås i nr. 232, 299 og 314A i sengekamrene; skønt
en primitiv varmekilde var den dog bedre end ingen.
En stue, som på flere punkter skilte sig ud, fandtes i det så ofte
omtalte nr. 226; der var fire fag vinduer mod Laxegade og tre fag
mod Admiralgade, alle to-rammede med fire jernstænger i hvert
og med skodder for. Panelet var overalt gult anstrøget med røde
lister, og det sås både på vægge, loft og bjælker. Der var tre panel
døre mod forstue, kammer og køkken, og sædvanligt for den type
stuer var der flisegulv og bilæggerovn to skruer høj på jernfod.
En anden stue med al barokkens farvepragt kunne ses i nr. 230 i
Dybensgade; stuen havde to-rammede vinduer med brædde-
klædning under og to poster på stolper imellem; væggene var
blåmalede, loftet guldmalet med røde lister og bjælker, der var
fjællegulv og fire hylder, »som har været en seng«. Endnu en
70