Previous Page  75 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 245 Next Page
Page Background

Skipperboderne

de i to etager. To var hjørnehuse, nemlig det lille trefagshus nr.

229 på hjørnet af Dybensgade og Svaldergaarden og nr. 259 ved

Laxegade og Ulchegade. Disse to havde havde hverken kviste

eller tagvinduer, hvorimod nr. 262 i Laxegade, hvis forgænger

som bekendt var brændt, havde et tagvindue med trælem mod

gaden og et mod gården med to vinduer i. De sidste tre huse, nr.

235 i Dybensgade og nr. 248 og 288 i Laxegade, havde alle gavl­

kvist, nr. 248 over tre fag, de andre over to.

Derudover var det eneste, der i nr. 235 markerede husets yngre

alder, gadedøren, der var »hel« og med en lille trætrappe og to

små jerngelændere på siderne; huset var i forhold til naboerne

således højereliggende. Nr. 248 skilte sig kun ud ved at have fire-

rammede vinduer i stuen mod gaden, og det samme gjaldt for de

øvrige, dog markerede nr. 259 sig tillige ved at have adgang fra

strædet og en lidt anderledes plan, men ikke afvigende i forhold

til nogle af de gamle hjørnehuse. Nr. 262 havde foruden stigetrap-

pe og svale i gården en indvendig trappe mellem stue og senge­

kammer; den var forsynet med udskårne brædder og brøstbe­

klædning.

Alle forhusene var naturligt nok vel ved magt, for nr. 248 trods

det med tilføjelse om, at taget var brøstfældigt. Fire af de seks nye

huse var i besiddelse af tagrende, fem af dem havde stigetrappe,

det sjette vindeltrappe, alle havde svale. Hjørnegrundene afslut­

tedes mod gaden med plankeværk med låge.

Til de nye forhuse hørte baghuse. Det til nr. 248 blev angivet

som nyt og vel ved magt, det på nr. 229 benævntes gammelt og

brøstfældigt, mens de fire sidste ikke udtrykkeligt angaves med

alder; der kan alligevel næppe være tvivl om, at nr. 262's var nyt

på grund af branden, og også for nr. 248 og 259 forekommer de

nye, mens der for nr. 235's vedkommende vist kun var foretaget

en nødtørftig reparation, thi taget var temmelig ved magt, men

huset meget brøstfældigt. De baghuse, der regnes for nye,

udmærkede sig alle ved at være indrettet til beboelse, af bin­

dingsværk og at have kælder. Det må endvidere konstateres, at

endnu en brønd fandtes i Skipperboderne på nr. 288, og at hver­

ken nr. 235 eller 248 var i besiddelse af et lokum, hvilket forekom­

mer særpræget og antagelig skyldes en forglemmelse fra beskri­

verens side.

73