Previous Page  73 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 73 / 245 Next Page
Page Background

Skipperboderne

prægtig og på grund af guldmalingen funklende stue fandtes et

par huse længere henne ad samme gade i nr. 232 med tre to-ram­

mede vinduer med skodder, paneldøre til forstue og kammer,

bræddeklædte og guldmalede vægge, loft med røde bjælker og

guldlister og endelig et gammelt fjællegulv.

Nabohusets stue havde vinduer ligesådan med panelskodder

og panel under vinduerne; væggene var behængt med malet sejl­

dug, gulvet af fjælle og udygtigt, der var paneldøre til forstue og

kammer, den sidste med et gammelt vindue over; det gamle loft

havde røde bjælker og guldlister. I Laxegade var i nr. 265 en stue

med tre to-rammede vinduer med panelskodder, vægpanel og

hollandsk astrag om ovnen med fliser under; der var paneldør til

forstuen og ordinær dør til kammeret, bræddegulv og gulmalet

loft med bjælker, som var »malmoreret«. Skråt overfor havde stu­

en i nr. 271 bræddeklædning under de tre to-rammede vinduer, to

stykker panel på to af væggene, mens den tredie var bar; der var

gamle døre og gammelt fjællegulv; loftet var malet gråt med røde

lister. Nr. 289 ligeledes i Laxegade var et istandsat hus, hvis stue

havde fire-rammede vinduer med panelskodder, dobbelt panel­

dør mod forstuen og ordinær dør til kammeret. Det nederste af

væggene prydedes med panel ligesom også loftet, der var gråma-

let med røde lister og havde bræddeklædte bjælker. Gulvet var af

brædder med fire fliser under ovnen, og bagved samme var hol­

landske sten.

En tilsvarende optælling vedrørende salene afslører, at her

dominerede de bare vægge ganske; 53 af 58 beskrivelser viste det,

mens tre sale havde bræddeklædte vægge, én havde panel, og én

var behængt med måtter. Trægulve var det mest brugte, 34 gange

kaldtes de brædde- og 12 gange fjællegulve, det vil sige gennem­

snitlig lidt solidere end i stuerne. Syv sale havde murstensgulv og

en enkelt astragstensgulv. Også her var ofte ikke-brændbart

materiale omkring skorstenen eller under ovnen. Skorstenene,

kaminerne, havde tit spejl for eksempel som i nr. 250 med blikbe­

slag. Denne sal havde adgang fra svalen ad en gammel paneldør,

der var fire to-rammede vinduer med skodder, bare klinede

vægge, bræddebeklædning under loftet og to af bjælkerne, astrag

i ildstedet og to fliser og en del mursten under ovnen. Lofterne

blev sjældent nævnt, vel sagtens fordi de var uden megen

71