77 / 245
Skipperboderne
øvriges 513. Ved at sammenligne taksationen med vedlige
holdelsen ses ikke overraskende, at tilstanden især naturligvis for
forhuset var stærkt bestemmende for værdiansættelsen, men der
udover synes afstanden fra Bremerholm også at have influeret.
På baggrund af den udførlige gennemgang, der blev foretaget i
1694, må det konstateres, at Skipperboderne var nået til et stade,
hvor de i forhold til den øvrige by var ved at miste terræn, var
nedslidte og på mange punkter ikke ganske tidssvarende - i det
mindste for de huses vedkommende, som hidtil havde hørt Kro
nen til. Bydelen var stadigvæk relativ homogen, selv om en del
udskiftninger specielt af bagbygninger havde fundet sted. Samti
dig viser gennemgangen, at de nye tider var lige på trapperne, og
med salget af disse 71 boder var der frit slag for ændringer i de
kommende år.
»Kronens boder« efter 1694
Efter gennemgangen af alle Kronens boder blev auktion beram
met, men inden afviklingen var allerede solgt 60 af ejendomme
ne, fortrinsvis til panthaverne. Den lille rest solgtes dernæst, nr.
317 som det sidste i juni 1695 efter tre tidligere forgæves forsøg.30
Elleve af ejendommene kendes fra senere beskrivelser, de syv fra
1712 og én året efter.
Den ene af disse var det lille, grundmurede hjørnehus i Dybens
gade mod Svaldergaarden nr. 229, betegnet som nyt i 1694. Tilsy
neladende var der ingen ændringer sket, bortset fra at tilstanden
nu kun var mådelig mod »vel ved magt oppe og under«, da det
var nyt. Det gamle baghus var repareret og derfor nu i mådelig
stand.31
Også et andet af de i 1694 nye huse blev beskrevet, nemlig nr.
288 i Laxegade. Der var kun sket mindre ændringer i rumudsty
ret og øjensynlig fjernelse af to-fags kvisten, hvis det da ikke var
en forglemmelse i 1712. Tilstanden var forringet fra at være ved
magt til mådelig, og sikkert derfor blev vurderingssummen ned
sat.32
Det næste var hjørnehuset nr. 226 i Laxegade mod Admiralgade
- det hus, som på mange punkter var atypisk for Skipperboderne
75