![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0084.jpg)
Kirsten Lindberg
der vintappergård, »hvor Strasborg-skiltet udhænger« endnu i
1728, da enken ville sælge og derfor fik foretaget en vurdering.
Hvornår huset var fornyet vides ikke, men ved vurderingen i
december efter branden var det i hvert fald af otte fag med
grundmur til begge gader, to etager højt og sammenbygget med
sidehus af fem fag bindingsværk, to loft højt over tre fag kælder
og med to et-fags kviste. Foruden vinstuen var der kun én bebo
else.56 Desuden vides nr. 287 at være nybygget i 1724, men beskri
velse deraf kendes ikke.
Skipperbodernes særpræg
Da Christian IV lod bådsmandsbyen anlægge, skabtes ikke blot
stribevis af boliger for Søetatens folk, men tillige en karakteristisk
bydel, selv om hvert eneste hus var af nøjagtig samme type som
snesevis af småhuse rundt om i byen. Nok var det traditionelle
københavnerhus af bindingsværk, men der var også mange af
grundmur; her kom så en hel serie, der lignede grundmur og
havde næsten alle dennes gode egenskaber uden dog at være helt
så kostbar. Det vides ikke bestemt, hvor mange blændingsværks
huse, byen rummede ud over Skipperboderne, for som regel blev
alt, der ikke ligefrem skiltede med tømmeret, kaldt for grundmur
eller brandmur uden smålig skelen til konstruktionen. Der var
også tradition for, at småhuse opførtes i rækker, men der var
aldrig før etableret en hel bydel, flere karreer, med ensartet
bebyggelse. 15 næsten ens husrækker i to etager og med lange,
samlende tage uden afbrydelse i form af kviste - det var ret et
særsyn. Desværre vides der intet om farverne, om de understøtte
de egaliteten eller det modsatte. Usandsynligt forekommer det
ikke, at husene ved opførelsen, og så længe de har været i Kro
nens eje, har været overstrøget eller bemalet i samme farve, gan
ske som det gjaldt for Nyboderhusene, der opførtes med hvidkal
kede vægge og med »god rød oliefarve« på træværket.57 Lige så
troligt er det, at husene blev udstyret i omtrent hver sin kulør, så
snart de blev privatejede.
Med tidens gang gik helheden i opløsning. I begyndelsen kun
langsomt, istandsættelsen af længe nr. XI i 1642 bragte kun lidt
forstyrrelse i det stramme gadebillede ved at introducere nye vin
duestyper. Salget af en del af husene medførte straks større indi-
82