87 / 245
Skipperboderne
Også inde på grundene mærkedes ændringerne. De gamle bræd
deskure, der lå som en lang, lav længe bagest på grundene, var
erstattet af individuelle bindingsværkshuse med både kælder og
flere etager. Der var ligefrem dukket trappehuse op i stedet for de
gamle bræddeklædte stige- og vindeltrapper i gårdene; svalernes
antal mindskedes. Hvert hus én bolig var ikke længere en selvføl
ge; to a tre lejligheder pr. ejendom var blevet almindeligt.
Med privatiseringen af Søetatens boliger ophørte omsider det
tilbagevendende tilsyn med, om nu også beboerne faktisk hørte
til etaten. For Skipperbodernes fysiske udtryk betød det, at
boderne nu fulgte det samme mønster som byens huse iøvrigt.
Da København brændte i 1728, var der ikke den store forskel på
den fordums så specielle bydel og byens øvrige kvarterer med
småhuse. Da var det blevet til en bydel uden egalitetens særpræg.
En enklave af »skipperboder« måtte man nu til Nyboder for at se.
Ordliste:
Astrag:
glaserede lerfliser i varierende formater.
Blændingsværk:
skalmur af tynde flensborgsten, evt. på kant, fast
gjort med jern i bagvedliggende tømmerkonstruktion.
Deller:
halvtømmer.
Dønnike:
at gipse, at pudse.
Halvkiste:
lille standkiste.
Hollandske sten:
glaserede, bemalede fliser fra Nederlanderne.
Italiensk trappe:
trappe med mere end ét løb pr. etage.
Kikvindue
= blikvindue: lille rude i dørfyldning, oftest oval eller
rund.
Løjbænk
= lodbænk: polstret bænk til at hvile på.
Skive:
opr. bordplade til at lægge på bukke, siden blot bord.
Slettedaler:
i tiden omkring 1700 2/3 rigsdaler.
Stigetrappe:
trappe med et løb pr. etage og åbne stødtrin.
Tagvindue:
kvist, hvis forside ikke er i flugt med husets facade
mur, som gavlkviste er.
Vindeltrappe:
nu spiralformet trappe uden fast kerne; kan rimelig
vis også have betydet spindeltrappe, det vil sige med fast kerne,
eftersom udtrykket spindeltrappe aldrig benyttedes omkring
1700.
85