92 / 245
Harald Jørgensen
derfor at give en lidt mere fyldig beskrivelse af husets opførelse
og de første godt 100 år af dets nye tilværelse, hvor ejendommen
absolut må karakteriseres som en attråværdig ramme om en
families daglige tilværelse. Samtidig vil man kunne kaste et vist
lys over de bygherrer, som påtog sig opgaven at genopbygge
hovedstaden efter branden 1728, og de metoder man anvendte
for at løse denne opgave. Det var yderst foretagsomme mænd,
men deres storhedstid varede kun godt 10 år. De kunne ikke leve
op til indgåede forpligtelser, og de forsvandt ud i mørket.
Det var den 20. oktober 1728, at der udbrød en mindre ildløs i
nærheden af Vesterport.3 En række sammenstødende uheldige
forhold medførte, at branden ikke blev bragt til ophør, medens
den endnu var ret uskyldig. I løbet af nogle timer udviklede den
sig til den helt store katastrofe. Først efter 3 døgns uafbrudt kamp
mod flammerne lykkedes det at standse ilden. 1670 huse var da
nedbrændt, og 3650 familier gjort husvilde. Klædebo kvarter,
begrænset af Nørregade, Skindergade, Købmagergade og Nørre
vold, var så godt som udslettet, og der var sket omfattende ska
der i både Rosenborg og Snarens kvarter. Universitetet med Vor
Frue kirke, professorboligerne og studenterkollegierne var ned
brændt. Det samme gjaldt St. Petri og Trinitatis kirker, medens
Rundetårn så nogenlunde havde modstået flammerne. Endelig
var også byens rådhus på Nytorv tilintetgjort. Blandt de ødelagte
ejendomme må også nævnes husene på St. Kannikestrædes
nordside, heriblandt Borchs kollegium og dets umiddelbare nabo
mod øst, det fornemme palæ, som lå i et stort og smukt parkan
læg, som strakte sig helt ned til Regensen. Det kaldtes fra gammel
tid Kanslergården. Den trøstesløse brandtomt fremviste kun bun
ker af spredte mursten, forkullede bjælker og forvredne gamle
jernovne. Det eneste, som så nogenlunde havde overlevet brand
katastrofen, var en blystatue af den farnesiske Herkules, opstillet
i Borchs kollegiums have og skabt af den samme billedhugger,
A.C. Lamoureux, som i sin tid havde leveret rytterstatuen af Chri
stian den 5., som står på Kongens Nytorv. Herkulesstatuen over
levede også Københavns bombardement, som ligeledes gik hårdt
ud over den efter 1728 genopførte ny bygning.
Forvirringen var total i de første uger efter katastrofen, men
regeringen tog omgående de fornødne initiativer og lagde planer
90