![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0096.jpg)
Harald Jørgensen
1742, hvor han fik tinglæst to obligationer på henholdsvis 1600 og
600 rdl. kurant.7 Herefter synes han ganske at forsvinde fra den
københavnske arena. Om hans videre skæbne har intet kunnet
oplyses.
Kort efter han havde erhvervet ejendommen i St. Kannikestræ
de matr. 43, gik Lange i gang med at udstykke det areal af par
ken, som vendte ud mod Skidenstræde (Krystalgade). Fra
Regensen i øst og til skellet ud mod Lille Fiolstræde udstykkedes
ialt 10 parceller af nogenlunde ens størrelse.8 Allerede i 1735 var
de fornødne målebreve blevet udfærdiget på de første 5 parceller,
og resten fulgte rask efter. Man kom også hurtigt igang med
opførelsen af nye bygninger bestående af et gadehus med tilslut
tet sidebygning og baghus, der omsluttede en mindre gårdsplads.
Parcellen nærmest Regensen (nuværende gadenr. 3) var den
største og nr. 7 den mindste. Medens samtlige grunde havde sam
me bredde og dybde, hvilket tillod opførelse også af et baghus,
gik nr. 7, som erhvervedes af billedhugger Michel Thuesen, ikke
så langt i dybden. De fleste af grundene erhvervedes af forskelli
ge håndværkere, som formodentlig har haft værksteder og lagre i
side- og baghuse, medens gadehusene har været indrettet til
beboelse for flere familier. En enkelt af de 10 parceller, nr. 5, solgte
Oluf Lange til en anden af hovedstadens ihærdige byggespeku
lanter, nemlig Sebastian Lier, som hermed indledte et varigt sam
arbejde med Lange.
Om Sebastian Lier vides ligeså lidt, som det har været muligt at
fremdrage om Oluf Lange. Også ham kalder Ramsing for murer
mester, men heller ikke han synes at have taget borgerskab. I en
enkelt af de tinglæste obligationer benævnes han »studiosus«,
hvad det så end kan dække. Normalt kaldes han »Seigneur«, og
det oplyses flere gange, at han er indvåner i København. I en af
de obligationer, som Lange har ladet koncipere, oplyses det, at
Lier er gift og har to børn. Fra slutningen af hans karriere benæv
nes han »Kommissionær«, og det kan man vel nok kalde ham. Alt
tyder på, at han i en vis årrække har været en initiativrig og fore
tagsom forretningsmand, der har forstået at udnytte de gunstige
konjunkturer på ejendomsmarkedet. Han har herunder erhvervet
sig en ikke ringe formue. Fra begyndelsen af 1740erne er eventy
ret slut, og ligesom Lange forsvinder han ud i det totale mørke.
94