Previous Page  96 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 245 Next Page
Page Background

Harald Jørgensen

1742, hvor han fik tinglæst to obligationer på henholdsvis 1600 og

600 rdl. kurant.7 Herefter synes han ganske at forsvinde fra den

københavnske arena. Om hans videre skæbne har intet kunnet

oplyses.

Kort efter han havde erhvervet ejendommen i St. Kannikestræ­

de matr. 43, gik Lange i gang med at udstykke det areal af par­

ken, som vendte ud mod Skidenstræde (Krystalgade). Fra

Regensen i øst og til skellet ud mod Lille Fiolstræde udstykkedes

ialt 10 parceller af nogenlunde ens størrelse.8 Allerede i 1735 var

de fornødne målebreve blevet udfærdiget på de første 5 parceller,

og resten fulgte rask efter. Man kom også hurtigt igang med

opførelsen af nye bygninger bestående af et gadehus med tilslut­

tet sidebygning og baghus, der omsluttede en mindre gårdsplads.

Parcellen nærmest Regensen (nuværende gadenr. 3) var den

største og nr. 7 den mindste. Medens samtlige grunde havde sam­

me bredde og dybde, hvilket tillod opførelse også af et baghus,

gik nr. 7, som erhvervedes af billedhugger Michel Thuesen, ikke

så langt i dybden. De fleste af grundene erhvervedes af forskelli­

ge håndværkere, som formodentlig har haft værksteder og lagre i

side- og baghuse, medens gadehusene har været indrettet til

beboelse for flere familier. En enkelt af de 10 parceller, nr. 5, solgte

Oluf Lange til en anden af hovedstadens ihærdige byggespeku­

lanter, nemlig Sebastian Lier, som hermed indledte et varigt sam­

arbejde med Lange.

Om Sebastian Lier vides ligeså lidt, som det har været muligt at

fremdrage om Oluf Lange. Også ham kalder Ramsing for murer­

mester, men heller ikke han synes at have taget borgerskab. I en

enkelt af de tinglæste obligationer benævnes han »studiosus«,

hvad det så end kan dække. Normalt kaldes han »Seigneur«, og

det oplyses flere gange, at han er indvåner i København. I en af

de obligationer, som Lange har ladet koncipere, oplyses det, at

Lier er gift og har to børn. Fra slutningen af hans karriere benæv­

nes han »Kommissionær«, og det kan man vel nok kalde ham. Alt

tyder på, at han i en vis årrække har været en initiativrig og fore­

tagsom forretningsmand, der har forstået at udnytte de gunstige

konjunkturer på ejendomsmarkedet. Han har herunder erhvervet

sig en ikke ringe formue. Fra begyndelsen af 1740erne er eventy­

ret slut, og ligesom Lange forsvinder han ud i det totale mørke.

94