![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0097.jpg)
Admiral Gjeddes gård
Første gang man møder ham på det københavnske ejendoms
marked er i 1732, hvor han sammen med tømrermester Andreas
Knudsen har købt en mindre brandtomt i Skidenstræde, som har
tilhørt postdirektør Hans Seidelin.9 Af en datter til Seidelin lånte
man en mindre sum penge til opførelsen af nye bygninger på
grunden.10 Obligationen tinglæstes 19. maj 1732. Den årlige rente
var som regel 5%, at betale henholdsvis i juni og december termi
ner. Om afdrag af gælden er der ikke tale, og långiveren er sikret
pant i de på grunden opførte nye bygninger. I 1733 låner Lier
1000 rdl. af dronningens kabinets- og kammersekretær Carl
Brandt med sikkerhed i en 3-etages ejendom i Fiolstræde.11 Der
indtræder herefter en mindre pause i Liers besøg på ting
læsningskontoret, men fra 1736 bliver han en hyppig gæst. Inden
hans forretning bryder sammen omkring 1740, har han fået ting
læst ikke mindre end 15 obligationer med sikkerhed for lånet i
forskellige københavnske ejendomme.
Første gang Oluf Lange træder i forretningsforbindelse med
Sebastian Lier er i foråret 1736, hvor Lange skøder en parcel i Ski
denstræde (nuværende nr. 5) til Lier.12 Parcellen måler 15 alen i
bredden og 40 alen i dybden.13 Lange stiller yderligere 2000 rdl.
til Liers disposition til opførelsen af et gadehus med tilliggende
sidehus og baghus.14 Året efter får Lier endvidere 500 rdl. til fuld
endelse af det planlagte byggeri. Det stilledes til disposition af
viceceremonimester Lerche til Lerchenborg.15
Oluf Lange må åbenbart have fattet tillid til Liers evner som
byggematador. Han beslutter nemlig at overlade Lier opførelsen
af bygninger på 3 planlagte parceller ud mod St. Kannikestræde. I
første omgang lader Lange et målebrev udfærdige på en parcel,
der mod vest støder op til Borchs kollegium og mod nord til de to
parceller ud mod Skidenstræde, der i dag har gadenumrene 7 og
5. Ind mod sidstnævnte parcel, som i forvejen ejedes af Lier, hold
tes en smal gang åben på ca. 1
l/2
alen. Her endte den til ejendom
men hørende vandledning. Denne gang, som endnu eksisterer
mellem ejendommene, har givet anledning til en formodning om,
at den oprindelig har været en gammel offentlig smøge, men den
ne formodning er nu aflivet.
Efter at det fornødne målebrev var udfærdiget, tinglæstes et
skøde dateret 17. september 1736., i hvilket Lier betegnedes som
95