101 / 245
Admiral Gjeddes gård
(nuværende gadenr. 5) og Vimmelskaftet nr. 36. I det tilsvarende
register for 1740 er antallet af ejendomme svundet ind, og i 1741
er hans navn slet ikke anført i registret.
Endnu i 1740 var Lier i stand til at rejse penge til et nyt lån, men
betingelserne var nok så svære. 11. januar 1740 tinglæstes et
gældsbrev til major Henrik Schulenburg, som udviser, at Lier har
lånt 1900 rdl.kurant af ham.23 Den årlige rente var ganske vist
kun 4%, og lånet skulle være afdragsfrit i 4 år. Som sikkerhed fik
långiveren sikkerhed i 2. prioritet i ejendommen nr. 10, og desu
den måtte Lier pantsætte hele sit private bohave bestående af
både sølvtøj, møbler og andet husgeråd. Det var ikke noget ringe
bohave. Fortegnelsen fylder ikke mindre end 2
l/i
folieside.
Om Schulenburg har været klar over, at Lier allerede i 1739 hav
de skødet ejendommen nr. 10 til Oluf Lange, ses ikke. Skødet var
aldrig blevet tinglæst, men underskrevet af Lier, og det dukkede
frem blandt Langes papirer, da livmedicus Laub begærede en
fogedforretning foretaget hos Lange 23. august 1742. Lier var nok
den, der først måtte give op, men Oluf Lange fulgte kort tid efter.
Deres tid som foretagsomme byggespekulanter var uigenkalde
ligt forbi. Men de ejendomme på den gamle Kanslergårds areal,
som skyldtes deres foretagsomhed, eksisterer stadig. Selv om der
siden da er foretaget visse ombygninger af de oprindelige byg
ninger, bl.a. påsætning af nye etager, er grundene de samme, og
man kan godt forestille sig, hvorledes det i sin tid må have taget
sig ud, da udstykning og byggeri efter storbranden var afsluttet.
Af samtlige nyopførte ejendomme er St. Kannikestræde nr. 10
den af de 13 udstykkede parceller med tilhørende bygningsdele,
som giver en moderne besøgende det bedste indtryk af det oprin
delige udseende. I det følgende vil vi samle fremstillingen om
specielt denne ejendoms skæbne i de følgende ca. 100 år.
Næste gang man hører noget om nr. 10 i St. Kannikestræde, er 14.
november 1742, da det meddeles offentligt, at ejendommen vil
komme på auktion. På det tidspunkt boede kammerherre Hans
Frederik Levetzau som lejer i huset, og det siges udtrykkeligt i
auktionsbetingelserne, at han kan fortsætte sit indgåede lejemål til
påske flyttedag 1744. I halvårlig leje betaler han 115 rdl. Det fore
kommer sjældent, at man på den tid kender huslejens størrelse.
99