Previous Page  104 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 104 / 245 Next Page
Page Background

Harald Jørgensen

havde 7 fag vinduer. I længden målte bygningen 16

l/ i

alen og i

dybden kun 6

l/i

alen. Der fandtes kælder inddelt i to afdelinger

med åbent ildsted og murstensgulv. Foruden direkte adgang fra

forhuset, fandtes der også en særlig indgang med trappe til

husets to etager i den nordlige gavl. I stueetagen var indrettet et

stort køkken med åben skorsten og i forlængelse heraf et spise­

kammer. Det samme var tilfældet med etagen ovenover. Huset

afsluttedes med et loft og en kvist over to fag vinduer. Tagetagen

var inddelt i 3 afdelinger, og der var installeret en enkelt vindovn.

Helt nyt var åbenbart baghuset, som havde afløst den gamle

hestestald og vognremise. Det var en bindingsværksbygning på

10 fag, opført i to etager og forsynet med kvist øverst oppe. Huset

målte 20 alen i bredden ligesom forhuset og 12 alen i dybden.

Gennem en port i stueetagen kunne man komme ind til det lille

areal bagved hovedparcellen. Her opførtes en ny stald og vognre­

mise. Desuden havde man her indrettet et hønsehus, ligesom de

to lokummer var flyttet herud. I baghusets stueetage var installe­

ret vaskehus, udstyret med en støbt gryde, som kunne tage ca. 1

td. vand. Der fandtes også en lille bageovn med tilslutning til

vaskekedlens skorstensaftræk. Endvidere havde man indrettet to

små kamre i stueetagen. Ad en indre trappe kunne man komme

op til næste etage, hvor der fandtes oplagsrum for brænde og ved

siden heraf et stort fadebur, udstyret med hylder og reoler. I den

ældste tid kunne man benytte en såkaldt altan, når man skulle fra

sidehuset over i baghuset. Først senere blev de to bygninger bragt

direkte i forbindelse med hinanden. Dog bevaredes stadig den

gamle indgang i sidehusets gavl. Baghuset var også forsynet med

et hejseværk i kvisten, således at man havde let ved at bringe det

store kvantum brænde op på lageret. Samtidig med at man opfør­

te det nye baghus, flyttede man vandforsyningen ind i gården

med samt sin opstander og kumme. Vurderingsmændene kom til

det resultat, at vurderingssummen måtte øges fra 4000 til 6500

rdl. kurant. Heraf gik de 3000 rdl. på forhuset, 1000 rdl. på side­

huset, 1700 rdl. på det nye baghus og 800 rdl. til staldbygningen

m.m. i baghuset. Bing godkendte ansættelsen 21. marts 1749.

Bing døde allerede i 1751, og Universitetet, som han havde ind­

sat som sin universalarving, overtog ejendommen. Man ønskede

imidlertid ikke at beholde den, og 22. november 1751 afholdtes en

102