![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
Admiral Gjeddes gård
(800). Det var således beboelseshuset med tilstødende køkkenfløj,
som især var steget i værdi.
Heller ikke Hoftved beholdt ejendommen længe. To år før han
drog til Vestindien, solgte han ejendommen til kattuntrykker
Johan Friederich Foltmar for 10.200 rdl. kurant.34 Han havde såle
des tjent en ganske net sum som ejer af nr. 10. Dette salg betegner
iøvrigt en afgørende vending i den gamle ejendoms historie. Hid
til havde huset været ejet og beboet af repræsentanter tilhørende
det højere københavnske borgerskab. Nu var det håndværkere og
købmænd af borgerskabets middelklasse, som tog den gamle
patriciergård i besiddelse.
Foltmar har formodentlig indrettet sit kattuntrykkeri i side- og
baghus, medens hans private bolig har været i gadehuset. En kat
tuntrykker arbejdede med lærredsagtige, temmelig tætvævede
bomuldstøjer, på hvilket man påtrykte diverse farvemønstre. Det
fremgår af folketællingsskemaerne af 1801, at der nu boede 3 fa
milier i ejendommen, nemlig ejeren med kone, søn og to tjeneste
folk, dernæst en kommissionær, ligeledes med kone, to børn samt
en skriverdreng og to tjenestefolk og endelig en stolemager også
med kone. Til denne familie hørte endvidere en enke med 4 børn.
Antallet af beboere var således øget ganske betydeligt, og som
noget ganske nyt hørtes nu klare barnestemmer i gården.
Kattuntrykkeren beholdt ejendommen i 8 år og flyttede herefter
til hjørnet af Farvergade og Gåsegade nr. 19. Den nye ejer var
købmand Ernst Gerhard Lotze (1768-1849), der 31. juni 1805 over
tog huset for 11.600 rdl. kurant.35
Den nye ejer kaldes i skødet købmand, men tituleres også som
farmaceut eller materialist. Ved en sådan forstod man dengang en
person, som forhandlede upræparerede medicinvarer, droger,
kemikalier og farvestoffer. Lotze er sandsynligvis flyttet ind i sit
nyerhvervede hus i 1806, da den tidligere ejer havde betinget sig,
at han kunne blive boende indtil påske flyttedag 1806. Lotze
synes at have benyttet nr. 10 som privatbolig indtil 1833, da han
flyttede til hjørnet af Teglgårdsstræde og Nørrevold nr. 193 til en
ejendom, han havde erhvervet i 1829.36 Lotze bevarede foreløbig
huset i St. Kannikestræde endnu i flere år. Først i 1846 indledte
han forhandlinger med urtekræmmer J.N. Verdelin (1788-1849),
og et skøde blev tinglæst 4. januar 1846. Verdelin betalte 18.000
105