112 / 245
Harald Jørgensen
evner, som fik udtryk i romaner, fortællinger og digte. Herom
berettes udførligt i Haugbølls bog om den gamle patriciergård.38 I
1887 overtog Carl Verdelins søn, Olaf Verdelin, huset. Han etable
rede sig som »Mekanikus«. Familien havde formodentlig ikke de
økonomiske muligheder for at vedligeholde den gamle ejendom.
Ejendommen forfaldt mere og mere, og den fik lidt efter lidt
karakter af en ret så forsømt lejekaserne. Efterhånden indrettedes
der boliger i såvel side- som baghus og pakhus, og de mærkelig
ste eksistenser flyttede ud og ind. En række optagne fotografier
fra denne periode, som findes i Bymuseet, afslører forfaldet.
Et kyndigt øje kunne dog se, at der bag forfaldet gemte sig vær
difulde mindelser om fordums fornemhed og skønhed, og i 1918
var tidspunktet inde til en fuldkommen retablering af den gamle
patriciergård.
I følge Københavns Vejviser for 1918 boede der to frøkener Ver
delin i nr. 10. Desuden nævnes det, at der i ejendommen fandtes
en dørlukkefabrik under firmanavnet N. Nørholm og søn, samt
en mekaniker C. Petersen. Måske har den unge forfatter og kunst
handler Eddie Salicath læst den artikel om den gamle gård, som
var blevet offentliggjort i tidsskriftet Vort Land i efteråret 1917.
Eddie Salicath boede på det tidspunkt i Sølvgade nr. 30.39
Han aflagde ligeledes nr. 10 et besøg og købte ejendommen af
de to søstre Verdelin for 90.000 kr., hvorefter han bistået af arki
tekterne Henning Koch og professor Carl Petersen lod ejendom
men restaurere med det formål at indrette en fornem kunsthandel
i ejendommen. I Vejviseren for 1920 ses Salicaths kunsthandel
installeret i den renoverede ejendom, og Salicath havde også ind
rettet sin privatbolig her. Det var også ham, der fandt på at kalde
ejendommen for »Admiral Gjeddes Gård«, og han lod anbringe
en tavle på gårdvæggen ind mod Borchs kollegium, hvor han for
talte ejendommens historie og oplyste, at rigsadmiral Ove Gjedde
(1594-1660) havde haft sin bolig her. Det er dog ikke rigtigt, at
rigsadmiralen nogen sinde har haft sin residens i den gamle Kan
slergård, men så meget kan siges, at efterkommere af rigsadmira
len har ejet den, og at Abraham Lehn i sin tid købte den af et
medlem af familien Gjedde. Betegnelsen »Admiral Gjeddes
Gård« er formodentlig nu så fast indarbejdet i den almindelige
bevidsthed, at det ikke lader sig gøre at ændre den. Den tilfældi-
110