114 / 245
Et ukendt kapitel af den københavnske
privilegiesag 1660-61
A f Sebastian Olden-Jørgensen
Midt under den anden Karl Gustav-krig, den 24. marts 1659, gav
Kong Frederik III det belejrede København nye og herlige privile
gier, der på centrale punkter stillede byens borgere lige med ade
len og næsten gjorde borgmestrene til rigsråder. Det dramatiske
og på nogle punkter stadig dunkle forløb, der lå bag denne begi
venhed, har flere gange været genstand for udførlig behandling
og skal her ikke skildres endnu en gang 4 Denne lille afhandling
tager derimod sit udgangspunkt i nogle nyfundne kilder, der
belyser den ellers helt »tomme« periode mellem den ophedede
diskussion om privilegiernes rette mening, der fandt sted i juni
juli 1660, og så de endegyldige, til enevælden tilpassede privilegi
er af 24. juni 1661. Kilderne, der fylder et hul i O. Nielsens
Kjøbenhavns Diplomatarium, gives nedenfor som bilag 1-3.
Frustration
Udgangspunktet er situationen i foråret og sommeren 1660, hvor
man i de bevarede kilder kan registrere en stadig stigende fru
stration hos borgmestrene og de 32 mænd. Først havde det i april
vakt irritation hos byens vise fædre, at de igangværende fredsfor
handlinger med svenskerne blev ført helt uden om dem. Det fore
kom dem at være et brud med § 2 i privilegierne af 24. marts
1659, og det gjorde de kongen opmærksom på. Bedre blev det
ikke, da det i juni 1660 efter fredsslutningen syntes, som om også
privilegiernes økonomiske fordele skulle forblive tomme ord.2
I begge tilfælde fik borgmestre og de 32 mænd et svar fra kon
gen, der var forfattet (paraferet) af rigsråd og øverstesekretær i
danske kancelli Erik Krag. Den minimalistiske tolkning af privile
gierne af 24. marts 1659, som kom til udtryk i disse svar, må have
bestyrket borgerskabets værste anelser om en truende normalise
ring af de administrativt-politiske forhold. Under den nys over
ståede anden Karl Gustav-krig (1658-60) var rigsrådet og adelen i
112