117 / 245
Et ukendt kapitel a f den københavnske privilegiesag 1660-61
den 16. oktober var København formelt set ikke bedre stillet end
de andre stænder, men man har vel antaget, at kongens taknem
lighedsgæld ville sikre de tidligere løfters opfyldelse. Og kongen
forstod at stryge Københavns borgerskab med hårene. Derom
vidner rådmand fra Ålborg Knud Wolfs skildring af kongens og
Københavns borgmestres intime samtaler efter festmiddagen om
aftenen den 18. oktober. Dette gentog sig delvis godt en uge sene
re, da den nyudnævnte skatmester Hannibal Sehested, den nyud
nævnte kansler Peder Reedtz, biskop Hans Svane, Københavns
fire borgmestre og bisperne af Ålborg og Viborg den 26. oktober
atter var kongens gæster på slottet. De gode borgmestre er sand
synligvis i begge tilfælde gået fra slottet i forvisningen om, at
deres privilegier ville blive respekterede.7 Under alle omstændig
heder indleverede København i modsætning til de andre stænder
ikke nogen privilegieønsker (postulata). Måske betragtede man i
rådstuen ligefrem den gennemførte statsomvæltning som en
justering i forhold til den tilstand, privilegierne de facto havde
foregrebet! Til støtte for sådanne tanker kan nævnes, at nogle
bevarede embedsmandskommentarer til købstædernes postulata
tydeligvis tager Københavns privilegier for givne.8
Efter arvehyldningen
Blandt de administrative nyskabelser, der fulgte i kølvandet på
statsomvæltningen, indtager statskollegiet en særlig plads. Det
var i den første tid en slags afløser for rigsrådet. Statskollegiet har
sidst på året 1660 haft Københavns privilegier, forsyningssituati
on og deputerede samt stændernes samling i fredstid på dagsor
denen. Den relevante betænkning er gået tabt sammen med de
fleste af statskollegiets papirer fra de første måneder. Det er så
meget mere smerteligt, som der i den tyske oversættelse af gene
raladjudant Mikkel Skovs tabte memorial om stændermødet fin
des følgende lapidariske meddelelse om dagene omkring 20.
oktober: »Copenhagen begierte etwas sonderlich vor die ändern
Städten«.9
Det vides ikke, hvad det var København ønskede frem for de
andre købstæder, men måske var det blot en ny og mere passen
de form for direkte adgang til kongen. I en bevaret, samtidig
notits skrevet med den retskyndige Peder Lassens hånd foreslås
115