Admiral Gjeddes gård
Baggrunden for et gammelt patricierhus' opførelse
A f Harald Jørgensen
Hvor ofte gribes man ikke af en uimodståelig trang til at under
søge, hvad der gemmer sig bag en gammel facade ud mod gaden.
I 1917 vandrede historikeren O.C. Nielsen en tur i St. Kannike
stræde og standsede op ved nr. 10. Han gik gennem den gamle
port og kom ind i en lukket gård omgivet af gamle bindings
værksbygninger. Allerede portens toppede brosten og den åbne
rendesten langs portens vestside vakte hans interesse for gammel
københavnsk byggeskik, og det samme gjorde forhuset med sin
sidefløj og baghus, sine kviste, skorstene og samtlige bygninger
opført i bindingsværk ud mod gårdspladsen. Alt befandt sig
imidlertid i en sørgelig forfatning. Bag forfaldet kunne man imid
lertid ane, at det samlede kompleks måtte have haft en bedre for
tid, og at den gamle ejendom nok kunne fortjene en lykkeligere
fremtid.1
Nogle år senere kom en ung velhavende forfatter og kunst
handler Eddie Salicath også på besøg. Han kunne ligeledes se
den gamle skønhed bag forfaldet. Han købte ejendommen for
90.000 kr. af to gamle frøkener Verdelin, renoverede hele kom
plekset og indrettede en kendt kunsthandel i hele ejendommen.
Hermed begyndte et helt nyt kapitel i den gamle gårds omskifte
lige historie, som foreligger fortalt i et af Charles Haugbøll forfat
tet skrift, der udkom i 1943 med titlen: Admiral Gjeddes Gaard.2
Dette arbejde var bekostet af revisor H.C. Steen Hansen, som i
1943 havde erhvervet ejendommen som domicil for sit revisorfir
ma. Efter hans død gik ejendommen i arv til hans enke, fru Lis
beth Steen Hansen, som efter nogle år solgte gadehuset med side
hus til civiløkonom Peter Falkesgård, medens hun selv indrettede
resten af ejendommen til kursusvirksomhed og privatbolig.
Charles Haugbøll har naturligvis også en kort beskrivelse af
den nuværende ejendom i perioden 1728-1919, men denne skil
dring er meget summarisk. Formålet med nærværende artikel er