107 / 133
106
5. Afsnit
5. Afsnit:
Kielerkanalen og Øresund.
OM LÆGN ING AF SK IB SFARTEN ?
Ved Fuldførelsen af
Kielerkanalen 1895 oprandt en ny Epoke i Østersøhandelens Historie.
— Oprindeligt anlagt med 9 m ’s Dybde, blev den i 1907 uddybet til
11 m’s Minimaldybde o g har siden da været rede til at aabne Vejen
ind til Østersøen for selv meget store Skibe.*) — De vægtigste Grunde
til dens Bygning o g Udvidelse var vel nok de strategiske; men sam
tidig skulde den tjene Handelen. Den tyske Nordsøkyst o g Østersøkyst
blev bragt i Forbindelse med hinanden ved en Kanal gennem tysk
Omraade, o g havde Nordsøstaden Hamburg tidligere kunnet true Kø
benhavns Handel paa Danmark o g Østersølandene, skulde Konkurren
cen nu blive saa meget mere effektiv. Den gamle Rute over Land fra
Hamburg til Lübeck, Hansaforbundets tidligste Bindeled mellem det
østlige o g vestlige ¡Handelsomraade, var forlængst uden Betydning
for Samfærdselen. Fra den Tid, da Omlandsfarten havde knyttet For
bindelsen mellem de to Have, havde Øresund været Hovedvejen for den
baltiske Skibsfart. Gennem seks Hundrede Aar havde Samfærdselen
dér givet Liv til Handelen o g Næring til Byerne o g da navnlig til
Byen ved Sundets bedste Naturhavn — København. Man kan ikke
undre sig over, at man i Danmark med Uro o g Ængstelse tænkte
paa, hvilken Omvæltning i Trafikken den nye Kanal kunde bevirke.
Tæt ved Stedet for den gamle Landforbindelse kunde nu de stør
ste Skibe sejle fra Hav til Hav, udenom det danske Søterritorium!
Det er tidligere blevet nævnt, at det, der i første Række har Be
tydning for Nutidens Skibsfart med dens Massetransport af Varer o g
*) ¡Karl Sapper: Allgemeine W irtschafts- und Verkehrsgeogr., Berlin 1925,
S. 251.