DenHandelsgeografiske

Kielerkanalen o g Øresund

1 1 1

Magdalenaflodens Munding i det Caraibiske Hav, er ikke blot Bekost

ningen, men ogsaa Tidsforskellen i Skagerraks Favør. Et Skib, der

sejler fra Panamakanalen eller et hvilketsomhelst Punkt nord derfor

paa Mellemamerikas eller Nordamerikas Kyst o g er bestemt for Øster

søen, bør altsaa, hvis ikke Havne ved Nordsøen først skal anløbes, o g

hvis ikke ualmindeligt ugunstige Vejrforhold raader nord for Skotland,

ved Pentland Skerries, der skal passeres, vælge Vejen gennem Skager

rak o g Øresund. — De foranstaaende Betragtninger gælder direkte

Sejlads til en Havn i Østersøen uden Anløb af en af de Havne, der

ligger henholdsvis ved Vejen gennem Kielerkanalen eller ved Ruten

gennem Skagerrak o g ¡Sundet. Skal Hamburg anløbes, bliver Ruten

den Vej forlænget med ca. 68 Sømil, hvilket svarer til en Tid af ca.

8 Timer for en 8 Knobs Damper. — O g denne Forlængelse af Ruten

er i mange Maader mere ufordelagtig for Skibsfarten end blot Afstan

den giver Begreb om, fordi der mange Steder er grundt Farvand i

Elbmundingen, ligesom den stærke Strøm o g Tidevandet er til Ulempe.

Ved Anløb af København bliver Vejen kun i ganske ringe Grad

forlænget, o g der er rummelig Sejlads gennem Skagerrak, Kattegat

o g Sundet. Naar Drogden er passeret, 'er man praktisk talt i Øster

søens aabne Vand; derimod har den, der under langsom o g besværlig

Sejlads er kommet gennem Kielerkanalen, endnu to ret vanskelige Pa s

sager at overvinde, dels

Femern Bæ lt

syd for

Ldaland,

dels Strædet

mellem Gedser o g

Darsser Ort,

hvor det farlige Gedser Rev strækker

sig langt ud i Vandet. —

Det fremgaar klart af vedføjede Kort (F ig. 3 6 ), hvor stor en Del

af det nordlige Atlanterhav der ved direkte Sejlads paa Østersøen har

Fordel i Tid ved Benyttelsen af Vejen gennem Skagerrak o g Øresund.

KØBENHAVN— HAMBURG .

Øresund maa altsaa den Dag

i Dag være et begunstiget Farvand, hvad jo ogsaa den faktiske Skibs

fart viser. — Jo nøjere Forbindelserne knyttes mellem Østersølandene

o g Nordamerika, desto større vil Øresunds Betydning blive, o g Kø

benhavn vil høste Gavn deraf. Havde kun det gamle Grundlag for

Omlandsfarten eksisteret med Produktion af Raastoffer i Østersølan

dene o g af Industrivarer i Nederlandene, havde vel Kielerkanalen dra

get mere af Trafikken til sig, — o g dermed yderligere gavnet Ham

burg, der, som vi har set, er vor mægtige Konkurrent i Østersøhan-

delen. — Ligesom København har den solide Basis for sin Handel i

Forsyningen af det danske Statsomraade med Varer, saaledes har

Hamburg sin Basis i det mægtige Opland, som knyttes sammen af

Elben o g de andre nordtyske Floder, med hele det vidtforgrenede