KampenModRotterne

gen

for dette Norm maa paagældende Kommuneselv indvinde ved fra

Tid til anden at øge den fastsatte Præmie.

1 5 å 2 0 Øre p r . R o tte

maa

sættes som

M in im u m .

Naar der er udsat en saadan Præmie, og det kvartalsvis opgjorte

Antal indsamlede Rotter ikke synker, bør Præmien forhøjes til 30 Øre

eller derover indtil Nedgangen finder Sted. Selv da bør Præmien for

øges, hvilket jo som Følge af Rottemængdens tilsvarende Aftagen ikke

vil influere paa den samlede Udgift. — —

Selv om det theoretisk set er rigtigt,at Præmien ikke kan være

for høj, vil det naturligvis være at tage i Betragtning, om Præmiering

med høj Præmie kunde tænkes at blive dyrere end anden Foranstaltning.

Hvad koster en effektiv

Det kan derfor være af Interesse at opstille det

P ræm iering?

Spørgsmaal, hvad Præmieringsforanstaltningen med

høj Præmie kan paaregnes at andrage i samlet Omkostning pr. Aar.

Spørgsmaalet kan med ret stor Tilnærmelse besvares.

Under Loven af 1907 blev der ved Præmiering over hele Landet

udryddet 3.887.278 Rotter. Den samlede hermed forbundne Udgift beløb

sig til henved

1/2

Million Kroner.

I eet Aar blev der altsaa gennemsnitligt udryddet ca. 1.300.000

Rotter for 166.000 Kroner, eller lialvt saa mange Rotter, som Landet

havde Indbyggere, for 166.000 Kr., d. v. s. for

Ø re p r. In d b y g g e r

Statistiken udviser med mærkbar Overensstemmelse for Landets enkelte

Dele, at Rotterne er udbredt over Landet i et Tætliedsforhold, der svarer

til Befolkningens. Naar Rotteantallet for København aarligt udviste

200.000, var det for Roskilde 3.000,for Slagelse 3.500, for Køge 1.000, for

Odense 25.000 o.

s. v., altsaa ret nøje svarende til Halvdelen af Ind

byggerantallet.

En Bypaa 10.000 Indbyggere havde saaledes en Normal-Udgift af

650 Kr. pr.Aar, sjældent over det dobbelte, idet dette kun var Tilfæl

det for de meget stærkt befængte Kommuner.

Regnes med en tidssvarende Præmie af 25 Øre og med en samlet

Omkostning af 35 Øre pr. Rotte, hvilket er rigeligt, vil en Købstadkom

mune paa 10.000 Indbyggere normalt kunne paaregne en Udgift af

3 X 650 Kr. = 1950 Kroner aarligt.

Selv om der tages yderligere i Betragtning, at der ved en saadan

Præmie i en med Rotter jævnt befængt Købstadkommune paa 10.000

Indbyggere maaske ogsaa vilde kunne nedslaaes et endnu større Antal

Rotter

n u

end i 1907, dels fordi Rotteplagen muligt kunde være tiltagen

(hvad dog grundet paa de mer eller mindre systematiske Udryddelser,

der har funden Sted, næppe kan være sandsynligt) og dels som Følge

af Præmieforøgelsen, vilde den samlede Udgift i en Kommune å 10.000

Indbyggere

næ ppe overstig e

3—4000 Kr. eller ca.

35 Ø re p r. In d b y g g er.

S e lv m e d en P ræ m ie a f 1 K r. p r. R o tte v il P ræ m ierin g d e rfo r ik k e blive

d y rere en d an d en effek tiv F o ra n sta ltn in g

(jfr. Bogens sidste Afsnit).