S_Gazetten

Nr. 2.

G* A

E T T E N .

sit Blik undersøgende hvile paa mig. Men

i næste Øjeblik var han igjen. fuldkommen

rolig.

Der kunde ikke indledes nogen Under

søgelse imod ham, hans Forhold maatte

anerkjendes som lovligt. Og hin ube.idste

Afsky, som var opstaaet hos mig mod

Manden, maatte jeg lade staa hen ufor

klaret. Heller ikke det gaadefulde For

hold i det stille, venlige Skovriderhus

fandt jeg nogen Forklaring til.

Men det varede ikke længe, kun nogle

faa Dage, saa kom Tilfældet mig til

Hjælp.

J N. var Provindsens Strafanstalt. En

Aften, kort efter den nys beskrevne Til

dragelse, kom Fængselspræsten, en gammel,

værdig Mand, hjem til mig.

Han kom i et vigtigt Anliggende,

sagde han. En gammel Straffange, Fre

derik Sander, laa for Døden og havde for

en Time siden ladet ham kalde, for at

modtage lians sidste Skriftemaal. Han kom

lige fra ham.

Navnet Frederik Sander var mig be-

kjendt. Manden var tidligere en fræk,

ofte straffet Krybskytte og tilsidst, paa

Grund af en Skovembedsmands Mord,

dømt til trediveaarig Tugthusstraf. Han

havde nu i henved seks Aar været i

Anstalten for at afsone denne Straf. Noget

nærmere var mig ikke bekjendt om hans

Forbrydelse og Undersøgelsen imod ham,

da han allerede havde siddet nogle Aar i

Fængsel, dengang jeg blev forsat til N.

Kun saa meget vidste jeg, at han havde

nægtet at være Morderen, og at man

heller ikke havde været i Stand til fuld

stændig at bevise hans Forbrydelse, hvor

for han istedetfor Dødsstraf blev ikjendt

tredive Aars Tugthusarbejde — en Straf,

som var ensbetydende med livsvarigt

Fængsel, da Manden var fyrretyve Aar

gammel.

„Har han i sin Dødsstund bekjendt

Mordet? “ spurgte jeg Præsten.

„Nej“ , var Svaret, „han har endog i

denne sidste Time forsikret mig om sin

Uskyldighed “ .

„De rigtig forstokkede Forbrydere kunne

kun dø med en Løgn paa Læberne. De

maa ofte selv, Hr. Pastor, have erfaret

dette “ .

„Ja, desværre.

Men netop denne Er

faring har lært mig at skjælne Sandheden

fra Hyklerieti:.

„Og hos Sander troer De at have

fundet Sandhed?“

„Ja “ .

„Tør jeg spørge, hvad har han sagt Dem ? “

„Om selve Forbrydelsen har han kun

talt lidt. Han forsikrede mig, at han var

uskyldig, og da jeg efter den Maade,

hvorpaa han sagde det, kom til den Over

bevisning, at han virkelig ingen Morder

var, saa holdt jeg det for min Pligt, at

meddele Dem dette. Thi er Sander ikke

Morderen, saa er det en anden, og det

bliver da Deres Pligt at udfinde, hvem

denne anden er, eftersom en Uskyldig i

saa mange Aar har maattet bøde for ham.

Den øvede Kriminalassessor vil lettere

formaa at forhøre den Døende, saaledes

at et gunstigt Resultat kan opnaas1'.

„Kan Sander leve til imorgen?“ spurgte

jeg-

„Lægen mener i det højeste kun en

Time“ .

Saa maatte jeg skynde mig, og jeg fik

desværre ikke Tid til at tage de i Kri

minalrettens Arkiv beroende Papirer frem,

for at gjennemløbe Akterne, hvilket vilde

have været en Lettelse . for mig under

Forhøret.

Jeg fulgte den Gejstlige til hængslet.

Sander laa alene i en lille Sygecelle.

Kun en Fangevogter var hos ham.

Hvor sørgelig er ikke ethvert Syge

værelse! Men endnu ynkeligere bliver

det, naar det samtidig er en Fængsels

celle. Der ligger den Døende i den graa,

nøgne, snævre Celle og ser ikke andet om

sig end de graa, nøgne Vægge og Døden,

der staar for Fodenden af Sengen, medens

den strækker sin ene knoglede Haand ud

efter ham og med den anden holder hans

Synderegister frem, hvor alle hans Forbry

delser, alle hans Synder og Skjændsels-

gjerninger ere optegnede. Hvorhen den

Døendes Øjne vender sig, ser de kun

Døden, og naar de lukke sig, ser det

Hele endnu skrækkeligere, endnu mere

truende ud. Og der er ingen, som kan

beskytte ham, ingen, som han kan kalde

til Hjælp i sin Ensomhed. Ingen Fader,

ingen Moder, Broder eller Søster, ingen

Ægtefælle, Barn eller Ven. Det er saa

ensomt om ham og saa koldt og dog

saa varmt. En Fangevogter er hos ham;

men han vil ikke se paa Forbryderens

Kc.mp

med Døden og sætter sig afsides,

for ikke at se noget. Saa sover han ind,

og naar han atter vaagner, er Alt forbi.

Saa er der en Kjæltring eller Morder

mindre

Verden.

Forts.

5 0

t i

; t i

i—

"s_

co ©© æ -iJ

-H<S »

ci æX

dlU

-c1

oe Ja- .g <U bD

g J

•

8 o S

£ ^

2 •-P3

>•-£ £

— ^ ær» 2 ®

r= *

as £ se

ra—< ©

s to

Cw -

4-3

—

r t i

' é

t i

<z>

*- GO

o 2 ^ o ^

^ OH g j

^ <*i

£ S

™3 aj

CG!

P-

•o s C

„

to ^

91 ^ Mr* V

I— -

^ Æ

g £ A ° .SF#

| 8 © 1 *

K H lOH O

S S ®

--ri o g

o •

P—I ^ ®

as to

2 03

i-H

.. (M

P3 .

v i

Bry ^

•

•s

B H °O

" o

£ •S

^ £

j p i a §

T/l

•

» -a

Magasinovne, fodvarmende, 20 Kr.

Magasinovne med Kogeindretning

20 Kr.

Ovne til Pigekamre 6 Kr.

Ovne til Sovekamre, hurtigvarmende,

med et meget ringe Brændsels

forbrug.

Komfurer med 2 Kogehuller 7 Kr.

Komfurer med 3 Kogehuller, Stege-

ovn, Bradepande, Vandgryde, Side

plade, elegant udstyrede 20 Kr.

Komfurer med 3 Kogehuller, Stege-

ovn, Bradepande, Sideplade, Vægt

150 Pd.,

l i

Kr.

Komfurer og Ovne ere-paa Ud

stillingen 1888 belønnede med Me-

daille.

Alt fragtfrit leveret.

Exprestrykkeriet. Walkeudorfsg. 22.